Aarhus Universitets segl

Kastration af grise gør ondt

Det gør ondt på grisen at blive kastreret og bedøvelse kan kun løse noget af problemet.<br />

Det er smertefuldt for grisen at blive kastreret, selvom den kun er få dage gammel. Foto: Janne Hansen
Det er smertefuldt for grisen at blive kastreret, selvom den kun er få dage gammel. Foto: Janne Hansen

Av! Det gør ondt!

Det kan de fleste mennesker nok blive enige om, at en lille gris må synes, når han bliver befriet for sine testikler under kastrationsforløbet, mens hans skriger så trommehinderne dirrer.

Men gør det i virkeligheden ondt på grisen eller er det bare skrig for galleriet? Og hjælper det at lindre en eventuel smert ved for eksempel at give en lokalbedøvelse? Disse spørgsmål bad Dyreværnsrådet forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, om at finde svar på baseret på den forskning, der foreligger. Resultaterne er udgivet i en rapport, som netop er offentliggjort.

- Det gør ondt, fastslår seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Til dagligt studerer hun adfærd hos dyr med smerter, og er netop begyndt på et nyt forskningsprojekt omkring hos halekuperede grise.

Det er dog meget svært at sige specifikt, hvor meget, hvor længe og hvor det gør ondt.

- Man kan ikke spørge dyr, om det gør ondt og der er ikke én entydig smerteindikator ? en ?golden standard? ? hverken i dyrenes adfærd eller fysiologisk, som er et direkte og entydigt mål for, hvor ondt et dyr har, forklarer hun.

Ingen nem smerteindikator

Der er stoffer i blodet, som kan være hjælpeindikatorer, men der er ingen reel ?smertehormon?. Desuden hænger smerter og stress meget sammen. Det er det samme område i hjernen, der aktiveres, og mange af smertereaktionerne er de samme som stressreaktionerne. Smerteoplevelsen afhænger også af, hvor smerten er på kroppen og hvor længe den varer.

Én måde at skelne mellem smerteoplevelsen og stressreaktionen ved kastration på er ved at udføre kontrollerede forsøg. Man kan tage smerten væk ved for eksempel at give grisen bedøvelse. Man kan også nøjes med at fange og fiksere grisen, ligesom når den skal kastreres, men så undlade selve kastrationen. I begge tilfælde er det stressreaktionen, der er tilbage.

- Der er meget få undersøgelser af smerte hos grise på trods af, at de bruges meget i forsøg og produktion. Det er mest kæledyr, heste og laboratoriedyr (som modeldyr for mennesker), der er undersøgt, og man kan ikke nødvendigvis overfør resultaterne fra den ene dyreart til den anden, siger Mette Herskin.

Forskellige smerter

En meget iørefaldende reaktion på kastration er grisens skrig. Analyser af skrigets frekvenser viser, at der er forskel afhængig af, om grisen bliver skåret i huden eller om sædstrengen bliver hevet ud og skåret over.

- Det kan gøre ondt på grisen, når man hiver i sædstrengen, selvom grisen er lokalbedøvet i testiklerne, fordi sædstrengen sidder fast helt op i buhghulen. Det gør i øvrigt også ondt at blive stukket i testiklerne for at blive bedøvet, og det virker ikke 100 procent på alle grise, forklarer Mette Herskin.

Der er også smerter efter operationen. Selvom der kun er få undersøgelser af smerter i perioden efter kastration, er der noget der tyder på, at grise er påvirket i op til fem dage efter. Blandt andet gnubber de med enden, slår med halen og leger mindre.

Ungdom hjælper ikke

Man har tidligere ment, at det er bedst at kastrere grise i en tidlig alder, blandt andet fordi der er en bedre sårheling. Der er dog ikke noget der tyder på, at alder har indflydelse på smerten. Tværtimod mener man, at der hos babyer er øget risiko for øget smertefølsomhed efter en operation på grund af ændringer og beskadigelser af nerve-enderne.

- Nogle af reaktionerne vil formodentlig kunne afhjælpes ved at give grisen et smertebedøvende middel inden operationen og et smertestillende middel efter kastrationen, siger Mette Herskin.

Rapporten ?Smerter og lindring heraf under og efter kastration af pattegrise?, Intern rapport, DJF Husdyrbrug nr. 9, juni 2008 kan downloades her http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1032 eller bestilles hos Else Høgh, telefon: 8999 1028.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Mette S. Herskin, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, telefon: 8999 1328, e-mail:

MetteS.Herskin@agrsci.dk

Tekst: Janne Hansen