Tema- og inspirationsdag om bæredygtig fjerkræproduktion
Hvordan kan vi med udgangspunkt i ny viden og forskning styrke en mere bæredygtig fjerkræproduktion i Danmark? Og hvad er det for nogle muligheder og udfordringer branchen står over for i fremtidens fjerkræproduktion? Det er nogle af de spørgsmål, som vi dykker ned i, når Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg inviterer til tema- og inspirationsdag om fjerkræproduktion.
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Bemærk arrangementet er udsat fra 3. december 2025 til 12. marts 2026 på grund af fugleinfluenza i området.
Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg inviterer branchen og andre interessenter til en temadag, hvor universitetets forskere præsenterer nyeste forskningsbaserede viden om fjerkræ og skaber rammer for dialog, netværk og idéudveksling
Målgruppe:
Hele fjerkræværdikæden – fra landmænd, rugerier, foder-, medicin- og staldproducenter til ægpakkerier, slagterier, brancheorganisationer og forsknings- og rådgivningsmiljøer.
Formål:
- Introducere AU’s fjerkræforskere og rådgivere
- Præsentere forskning og ny viden fra Aarhus Universitet
- Skabe rammer for dialog om behov og perspektiver, der kan inspirere fremtidig videnudvikling
- Styrke dialog og netværk på tværs af værdikæden
Vi ser frem til en inspirerende dag, hvor forskningsbaseret viden danner grundlag for dialog og udvikling, og hvor vi sammen kan udforske veje til en mere bæredygtig fjerkræproduktion.
Forløbigt program (NB: Der vil komme ændringer i de enkelte indlæg og oplægsholdere)
10.00 -10.20: Velkomst og introduktion til dagens program
10.20 –10.50: Det nye ANIVET med øget fokus på fjerkræ og internationalt samarbejde
11.00 – 11.20: Effekt af næringsstofniveau på klimaaftryk fra kyllinger
11.20 – 11.40: Produktivitet og velfærd hos dual-purpose høner
11.40 – 12.00: Inklusion af dyrevelfærd i klimaregnskab og LCA analyse
12.00 – 12.45: Frokost sandwich, vand og kaffe
12.45 – 13.00: Oplæg til ideudvikling
13.00 – 13.45: Session 1 Fokus på: Fodring, sundhed og produktudvikling i to parallelle forløb
14.00 – 14.45: Session 2 Fokus på: Management/velfærd og gødningshåndtering i to parallelle forløb
14.45 -15.00: Opsamling, næste skridt og afslutning v. alle i plenum + kaffe og kage.
Adresse: Agro Business Park, Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele.