Temadagen om aktuel minkforskning er det årlige forum for præsentation og diskussion af viden om minkproduktion af de fremmeste forskere på området. Programmet for temadagen indeholdt en bred vifte af de emner, som avlere, dyrlæger og erhvervet generelt efterspørger lige fra foder, genetik og sundhed til pasningsrutiner, adfærd og velfærd.

Seneste nyt om B-vitaminer og fedtopløselige vitaminer
På dagen blev der blandt andet fremlagt resultater om minks behov for B-vitaminer. Dette emne har været i fokus i de senere år og de nyeste studier af udskillelse af B-vitaminer i urinen hos mink har vist, at tilsætning af B-vitaminer i foderet til minktæver i perioden fra januar til april kan reduceres. Den præcise reduktion skal bestemmes ved at vurdere tævernes livsytringer i forhold til de forskellige niveauer af B-vitaminkomplekset. Til gengæld tyder det på, at minktæverne har brug for tildeling af B-vitaminkomplekset i diegivningsperioden og her vurderes den nuværende anbefalede tilsætning tilstrækkelig.

I en anden undersøgelse har forskerne set på minktævers behov for tilskud af fedtopløselige vitaminer i samme periode – dvs. fra januar til april. Resultaterne her fra viser, at minktævers reserver af fedtopløselige vitaminer generelt er store nok til at modvirke det lavere indtag, som skyldes huldstyring igennem vinterperioden.

MRSA påvist i mink og staldmiljøet men ikke i luften
En række undersøgelser har kortlagt udbredelsen af MRSA i mink. Her viser det sig, at MRSA findes i 34% af danske minkfarme. MRSA fandtes udbredt i hele miljøet dvs. i foder, handsker, bure og redekasser. I modsætning til svinebesætninger fandtes der ikke MRSA i luften på minkfarmene. Luftbåren smitte anses derfor for minimal, men avlere bør være opmærksomme på risikoen for MRSA ved bid og krads, da det findes på minkenes svælg og poter.

MRSA er fundet i 34% af danske minkfarme. Det er fundet i hele staldmiljøet men ikke i luften. Arkivfoto.

Minktæver foretrækker uopvarmede redekasser
Adfærdsstudier af hvordan minktæver påvirkes af klimaet omkring fødsel viser, at de generelt tilpasser deres yngelplejeadfærd i form af redebygning og ophold i rede i forhold til miljøets klimamæssige udfordringer. Studierne viser dog, at minktæverne foretrækker en kold (uopvarmet) redekasse ved fødsel, mens hvalpene viser tegn på negativ kuldepåvirkning i form af vokalisering og klumpning. Endvidere undgår tæverne redekasser opvarmet til 25 grader C, til trods for at denne temperatur medfører en øget hvalpevægt på dag 7 efter fødsel.   

Adfærdsstudier viser, at minktæver foretrækker en uopvarmet redekasse ved fødsel og at de generelt er gode til at tilpasse redens udformning efter omgivelsernes temperatur. Foto: Toke M. Schou. 

Tidlig flytning af plejehvalpe anbefales
I 2018 blev der igangsat et flerårigt projekt vedrørende flytning af minkhvalpe og kuldudjævning i den tidlige periode efter fødsel. De foreløbige undersøgelser i projektet viser, at minkmødrene hentede en ukendt hvalp (placeret uden for redekassen) hurtigere ind i redekassen på dag 2 end dag 6 efter fødsel. Endvidere var hvalpenes tilvækst bedre ved den tidlige flytning (dag 2) sammenlignet med dag 6. Førsteårs- og ældre tæver var lige gode til at acceptere en fremmed hvalp, men tilvæksten hos hvalpene, passet af de erfarne tæver, var størst frem til 8 ugers alderen. På den baggrund anbefales det at flytte minkhvalpene tidligt – dvs. inden for de første dage efter fødsel – og om muligt vælge ældre frem for førsteårstæver som plejemødre. 

Er der behov for at flytte hvalpe, anbefales det at flytte dem tidligt inden for de første par dage efter fødsel og til en erfaren minktæve, da det øger tilvæksten hos hvalpene. Foto: Toke M. Schou.

Du kan læse meget mere om forskernes arbejde og resultater i DCA-rapport nr. 129 ”Temadag om aktuel minkforskning, september 2018”.  

Yderligere oplysninger

Pelsdyrkoordinator Steen Henrik Møller, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

E-mail: SteenH.Moller@anis.au.dk