Den offentlige interesse for landbrugsdyrenes velfærd er stor og ofte kritisk. På den ene side skaber det et øget behov for, at landbruget kan dokumentere husdyrenes velfærd. På den anden side er det afgørende, at myndigheder, rådgivere, slagterier og andre er i stand til at kontrollere og dokumentere velfærden. Denne problemstilling er grundlaget for en ny masteruddannelse, som netop har set dagens lys og bliver udbudt fra Aarhus Universitet i efteråret 2013.

- Uddannelsen er forskningsbaseret og giver os mulighed for at bringe vores forskning om vurdering af husdyrvelfærd i spil. Vi skal være med til at sikre, at kommunikationen og dialogen mellem landmænd og kontrollører og landmænd og rådgivere styrkes, så der i sidste ende opnås en bedre forståelse for vigtigheden af en god dyrevelfærd, forklarer sektionsleder ved Institut for Husdyrvidenskab Jan Tind Sørensen, som er en af ankerpersonerne på uddannelsen.

- Landmændene har en praksisviden om dyrene, men har måske svært ved at følge med i de regler, som gælder for hold af dyr. Derfor er det også vigtigt, at landmændene får en indsigt i, hvad god dyrevelfærd er, og hvorfor samfundet har en interesse i det. Landmændene skal klædes bedre på gennem deres uddannelse og efteruddannelse som varetages af landbrugsskoler og rådgivere, siger Jan Tind Sørensen.

Han forklarer, at uddannelsen, der har titlen ”Vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen”, sigter mod at efter- og videreuddanne de personer, der i deres daglige arbejde direkte eller indirekte er beskæftiget med dyrevelfærd.

Det kan være kontrollører i Fødevarestyrelsen, landbrugsskolelærere, der arbejder med husdyrvelfærd, samt dyrlæger og konsulenter, der beskæftiger sig med produktions- og sundhedsrådgivning.

Uddannelsen vil have fokus på de biologiske, produktionsmæssige, forvaltningsmæssige og politiske aspekter inden for husdyrvelfærd.

Inger Anneberg, der er journalist og antropolog, skal undervise i kommunikation på uddannelsen.

- Det er afgørende, at kommunikationen tænkes ind, når vi snakker dyrevelfærd, for det er ikke nok alene at tænke i hvordan reglerne overholdes – man er også nødt til at forholde sig til, hvordan man forebygger og her spiller kommunikationen, fx mellem kontrol og landmænd en stor rolle, siger hun.

Husdyrvelfærd-uddannelsen er en deltidsuddannelse, der har en tidsramme på to år. Uddannelsen består af fire moduler. 1. modul omfatter det biologiske grundlag for international og national lovning om hold af husdyr. 2. modul beskæftiger sig med definition af dyrevelfærd og måling af velfærdsindikationer. 3. modul har vurdering af dyrevelfærd på flok- og besætningsniveau som omdrejningspunkt. På 4. modul skal de studerende runde uddannelsen af med et projekt, der baseres på empirisk materiale.     

Forud for opstart af uddannelsen inviteres interesserede til et informationsmøde om uddannelsen, der har ansøgningsfrist 1. maj. Mødet finder sted 4. april på Aarhus Universitet.

Yderligere oplysninger: Sektionsleder Jan Tind Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 7923, e-mail: jantind.sorensen@agrsci.dk