Aarhus University Seal

ARoS og Aarhus Universitet skabte kulinarisk totaloplevelse

ARoS og Institut for Fødevarer, AU afholdt for nyligt en helt speciel middag, hvor kunst, lys, lyd og mad gik op i en højere enhed. Middagen var en opfølgning på en masterclass, som blev afholdt i forbindelse med uddelingen af de prestigefyldte Michelin-stjerner.

Middagen komponeret, så mad og drikkevarer var "tilsat" lyd, lys og duft. Video og fotos: Videnskabelig assistent, Claus Frantzen, AU Food
Middagen komponeret, så mad og drikkevarer var "tilsat" lyd, lys og duft. Video og fotos: Videnskabelig assistent, Claus Frantzen, AU Food

Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet afholdt for nyligt en helt speciel middag, hvor kunst, lys, lyd og mad gik op i en højere enhed. Middagen foregik på og i samarbejde med kunstmuseet ARoS i Aarhus og var en opfølgning på den masterclass, som assisterende professor Qian Janice Wang afholdt i forbindelse med uddelingen af de nordiske Michelin-stjerner.

Ved middagen, som var inspireret af den særlige kombination af psykologi og sensorik, som der arbejdes med i forskergruppen Fødevarekvalitet, Perception & Samfund på Institut for Fødevarer, tog retterne udgangspunkt i den aktuelle udstilling Far from Home. Den vises lige nu på ARoS.

Middagsgæsterne fik først serveret tre små appetitvækkere, som var inspireret af kunstudstillingen, og derefter fulgte fem retter, som hver fremhævede den rolle, de enkelte sanser spiller i dannelsen af vores smagsoplevelser.

Samtidig var middagen komponeret, så maden og drikkevarerne var "tilsat" lydbilleder skabt til lejligheden af ph.d. studerende Signe Mathiesen fra Institut for Fødevarer, samt dufte og lys. Det bragte de spisende længere og længere ”hjemmefra.”

Se video fra middagen:
       

 


Kontakt

Adjunkt Qian Janice Wang
Institut for Fødevarer, AU
Mail: qianjanice.wang@food.au.dk
Telefon: 8715 4886

Postdoc Line Ahm Mielby
Institut for Fødevarer, AU
Mail lineh.mielby@food.au.dk
Telefon: 8715 4868