Både klimaet og miljøet får det bedre, når landmanden dyrker græs i stedet for korn. Forsøg på AU Foulum viser, at der er mindre tab af klimagasser til atmosfæren og mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, når kornafgrøder udskiftes med vedvarende græs. Græsdyrkningen kræver heller ikke anvendelse af pesticider og i modsætning til korndyrkning, så opbygger græsdyrkningen jordens muldlag.

Der er mange fordele ved græs, men hvad skal man så bruge al det græs til?

Grønt protein

Forskning på Aarhus Universitet i Foulum har tidligere vist, at protein udvundet fra grøn biomasse kan anvendes som proteinfoder til grise og fjerkræ. Hvis proteinet raffineres yderligere, kan det anvendes som fødevareingrediens. Herudover er der restprodukter, der kan anvendes til kvægfoder, bioenergi, og som grundlag for produktion af kemikalier og andre produkter.

Men før forskerne anbefaler bygning af bioraffineringsanlæg, er det nødvendigt at få mere viden om hvordan et bioraffineringsanlæg i fuld skala skal indrettes og hvilke omkostninger der knytter sig til produktionen.

Demonstrationsanlæg på AU Foulum

Hidtil har forskningen foregået i laboratorier og på et mindre eksperimentelt anlæg, men en række landbrugsvirksomheder og fonde bevilgede i 2018 penge til bygning af et bioraffineringsanlæg i demonstrationsskala på AU Foulum.

- Det nye anlæg vil gøre det muligt at arbejde med procesoptimering og teknologiintegration af bioraffineringsprocesser i industriel relevant skala, siger lektor Morten Ambye-Jensen fra Institut for Ingeniørvidenskab, som leder forskningen på området.

International opmærksomhed

Det ny anlæg er et led i at skabe mulighed for en mere grøn landbrugs- og fødevareproduktion. Aarhus Universitet etablerede i 2017 et Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO) og centret holder i disse dage en international konference med ca. 250 deltagere på AU Foulum. Ved indvielsen af det nye anlæg udtrykte flere af konferencens således stor ros til etableringen af det nye anlæg.

Silke Boger fra EU-kommissionen pegede således på at der af mange årsager er et stort behov for at øge den europæiske produktion af planteprotein. EU er storimportør af sojaprotein, og importen anses ikke i alle tilfælde for at være bæredygtig. Herudover vil en øget dyrkning af proteinafgrøder som nævnt bidrage til en mere bæredygtig landbrugsdrift.

Ejnar Schultz fra Seges og Jesper Pagh fra DLG pegede begge på at det nye anlæg vil kunne opfylde både klima- og miljømål i landbruget. Samtidig er der en forventning om at produktion af græsprotein vil kunne blive et interessant fremtidigt forretningsområde for dansk landbrug.

Fakta om det nye bioraffineringsanlæg

Det nye anlæg har kostet ca. 15 mio. kr., og etableringen er muliggjort via tilskud fra fonde og virksomheder, herunder Arla, Danish Crown, DLG, DLF, GUDP, Region Midtjylland og Aarhus Universitet.

Det nye anlæg på vil kunne forarbejde 10 tons frisk biomasse i time. Anlægget skal bl.a. producere protein til fodringsforsøg med grise og fjerkræ.

Når proteinet er presset ud af græsset, kan presseresten anvendes til kvægfoder. Undersøgelser viser at køerne giver mere mælk, når de æder presseresten i forhold til upresset græs.

Restproduktet ”brunsaft” kan indgå i biogasproduktion eller anvendes som grundlag for produktion af forskellige højværdiprodukter.

Yderligere oplysninger 

Adjunkt Morten Ambye-Jensen