Den optimale strategi til afgoldning af malkekøer
Den optimale strategi til afgoldning af malkekøer Anbefalingerne fra sidste år om at sænke malkefrekvensen men ikke foderniveauet blev fastholdt ved årets fodringsdag i Herning, da seniorforsker Mogens Larsen fremlagde de endelige resultater fra undersøgelserne om afgoldning af højtydende malkekøer.
I et nu afsluttet forskningsprojekt ved Aarhus Universitet er to afgoldningsstrategier til højtydende malkekøer blevet undersøgt. Seniorforsker Mogens Larsen fremlagde de endelige resultater fra forsøget ved Fodringdag 2021 i Herning.
En forudsætning for en succesfuld laktation og en væsentlig del af management i malkekvægsbesætninger er at sikre, at afgoldningen af malkekøerne sker med mindst mulig belastning og dermed lille risiko for efterfølgende sygdom eller stofskifteproblemer. Seniorforsker Mogens Larsen og hans forskerkolleger fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet har derfor undersøgt virkningen af nedfodring og nedmalkning før afgoldningsdagen på hæmningen af mælkeproduktionen og på dyrenes belastningsniveau. Virkningen er målt ved både metaboliske indikatorer og adfærdsmæssige indikatorer, samt virkning på produktion i efterfølgende laktation. I undersøgelsen har forskerne i første omgang set på, hvordan afgoldningsstrategierne påvirker køernes stofskifte, spændt yver og mælkeløb, adfærd og sultfølelse under selve afgoldningen.
Professor Margit Bak Jensen har stået for adfærdsdelen i undersøgelsen. På baggrund af de endelige resultater slår hun fast, at en sænkning foderniveauet under gradvis afgoldning ikke kan anbefales, da det giver tydelige tegn på sult hos koen. ”I forhold til brat afgoldning mangler vi endnu viden om omfanget af det ubehag, som koen oplever ved spændt yver. Derfor er det endnu for tidligt at give endelige anbefalinger på det område”, siger hun.
Projektet er nu også kommet så langt frem, at det har været muligt for forskerne, at se på evt. langtidsvirkninger af afgoldningsstrategien på mælkeproduktionen efter kælvning. ”Her er der intet i vores resultater, der tyder på, at afgoldningsstrategien påvirker foderoptagelsen op til kælvning. Heller ikke ydelsen og kvaliteten af råmælken samt foderoptagelse og mælkeproduktion i de første fire uger af næste laktation lader til at være påvirket”, fortæller Mogens Larsen.
Forskernes klare anbefaling er derfor en gradvis afgoldning af koen med uændret foderniveau og reduceret malkefrekvens fordelt over tre dage.
Du kan læse meget mere om projektet og dets resultater via links i nedenstående faktaboks.
Supplerende oplysninger | |
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: | |
Finansiering | Mælkeafgiftsfonden |
Læs mere | PP-præsentation fra Fodringsdag 2021 |
Kontakt | Seniorforsker Mogens Larsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. E-mail: Mogens.Larsen@anis.au.dk Professor Margit Bak Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. E-mail: margitbak.jensen@anis.au.dk |