De såkaldte normtal for husdyrgødning udtrykker et gennemsnit for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer. Normtallene anvendes som grundlag for udformning af gødningsbekendtgørelser, som regulerer næringsstoftildelingen på markerne. Endvidere anvendes normtallene til bl.a. nationale opgørelser af næringsstofbalancer og emissioner.

Normtallene udarbejdes årligt, da de bygger på de løbende ændringer, som sker i foderforbrug, foderudnyttelse og i foderets sammensætning i praksis. Eksempelvis bevirker avlsarbejdet, at slagtegrisene udnytter foderet bedre, hvilket reducerer gødningens indhold af næringsstoffer. Til gengæld kan øget anvendelse af raps i foderblandinger eksempelvis øge gødningens indhold af fosfor.

Beregning af normtal

Normtallene omfatter næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium samt tørstof og volumen. Beregningerne af normtallene foretages på basis af næringsstofindhold ab dyr, ab stald og ab lager og udarbejdes som et input-output-massebalanceregnskab. Værdierne beregnes pr. produceret individ eller pr. årsdyr.

Det primære formål med DCA rapporten ”Normtal for husdyrgødning” er at dokumentere beregningsgrundlaget for normtallene. Rapporten indeholder kapitler med fokus på henholdsvis grise, kvæg, fjerkræ, pelsdyr, heste, får og geder, stald og lager. De enkelte kapitler indeholder både en metodebeskrivelse og en samlet beskrivelse af den eksisterende viden om næringsstofudskillelsen via husdyrgødning under danske produktionsbetingelser.

I rapporten er der beregnet normtal for et stort antal kombinationer af husdyrarter, dyrekategorier, opstaldning og gødningsopbevaring. De opdaterede normtal og den tilhørende metodebeskrivelse er anvendt ved Landbrugsstyrelsens udformning af gødningsbekendtgørelsen mv. i 2020. Selve normtallene er senere opdateret i 2021 ud fra den beskrevne metode. Dette vil også ske fremover, idet normtal og eventuelle ændringer i metoden vil blive beskrevet på Normtal (au.dk).

Data fra praksis

Baggrundsdata til beregning af normtal hentes i stort omfang fra dansk praksis, og kommer fra foderplaner, foderkontroller, dyrenes produktion, f.eks. kg mælk pr. ko, grise pr. årsso og daglig tilvækst, foderstofkontroller, effektivitetskontroller, forsøg, statistikker foruden litteraturværdier for f.eks. dyrenes indhold af næringsstoffer samt emissionsfaktorer.

Anvendelse af data fra praksis er unikt i forhold til, hvordan det foregår i andre lande, og derfor kommer det meget tættere på den faktiske udskillelse af næringsstoffer end i lande, hvor der bare regnes med en række tabelværdier, f.eks. for foderets sammensætning og foderbehov til en given produktion.