Gede- og fåreavlere kastrerer lam og kid for at undgå drægtigheder, for at gøre dyrene lettere at håndtere eller for at få kødet til at smage bedre.

På opdrag fra Fødevarestyrelsen har Aarhus Universitet gennemgået forskningslitteraturen, der sammenligner de metoder til kastration, der anvendes i dag, med alternativer metoder.

I Danmark er det hovedreglen, at dyr kun kastreres af en dyrlæge. Det er derimod tilladt, at en ejer kastrerer egne lam og kid ved klemning ofest med en såkaldt burdizzotang i kombination med brug af gummiring, hvor de blodkar, som fører blod ned i pungen afsnøres. Indgrebet kan udføres af dyrets ejer eller af en dyrlæge, og det er en forudsætning, at dyret kastreres inden for de første fire leveuger, og at dyret er lokalbedøvet af en dyrlæge. Der stilles også krav om, at dyret skal gives længerevarende smertebehandling. 

”Rapporten viser, at det ikke er helt let at anvende burdizzotangen. Det tager tid, og det kan være svært at lave indgrebet korrekt. Yderligere giver brug af tangen risiko for gener for dyret og dødt væv, der kan opstå, hvis tangen ikke bliver sat korrekt på,” fortæller forfatteren bag rapporten, Britt Henriksen, forsker på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet. Det er måske derfor, at det ser ud til, at indgrebet i praksis ofte udføres ved brug af gummiring alene frem for i kombination med burdizzotang.

Men der er både akut og længerevarende smerte og ubehag forbundet med både kastration med gummiring og burdizzotang. Smertelindring er derfor nødvendig, men der er behov for mere viden omkring lindring af særligt den længerevarende smerte og ubehag.

Ud over ovenfornævnte metode, undersøger rapporten, kirurgisk kastration, hvor dyrlægen fjerner testiklerne via snit i pungen. Denne metode er forbundet med større risiko for infektioner end kastration med klemning og gummiring, da der skæres i dyret som dermed får et sår. Derfor vurderer rapporten, at denne metode ikke er et bedre alternativ end klemning og gummiring, som er de i dag mest anvendte metoder.

Endeligt undersøger rapporten fire andre alternative metoder, nemlig kemisk kastration, immunologisk kastration via GnRH vaccine, kastration ved hjælp af CO₂-laser og kikhulskastration:

• Kemisk kastration af lam og gedekid bliver udført ved at injicere specifikke kemikalier i testiklerne. I rapporten vurderes det, at dette sandsynligvis ikke er noget bedre alternativ end kastration med gummiring og/eller burdizzotang, da der - afhængigt af hvilket kemisk middel, man bruger - er rapporteret om højere stressniveau hos dyret i forsøg med bl.a. geder. Det er dog i ringe grad undersøgt hos andre arter.
• Vaccine/Immunologisk kastration med GnRH-vaccine eller DNA-vaccine er interessante alternativer, særligt hvis det er muligt, at give vaccinen som en pille til dyret, så man undgår risikoen for, at landmanden eller dyrlægen kommer til at stikke sig selv, med risici for selv at blive steril. Der er derimod behov for nærmere undersøgelser af vaccinernes eventuelle bivirkninger, da forskningen på dette område er meget begrænset.
• Kastration ved hjælp af CO₂-laser fungerer ved at udsende et farveløst, infrarødt lys, der får vævsceller til at fordampe. Rapporten konkluderer, at metoden bør undersøges som et potentielt alternativ til en almindelig kirurgisk kastration af vædderlam og gedekid. Laseren giver potentielt kortere sårhelingstid og mindre smerte og hævelse. Metoden vil dog kræve god fiksering af dyrene, hvilket kan være en udfordring i praksis.
• Kikhulskastration er det sidste alternativ undersøgt i rapporten, hvor sædstrengen afsnøres via et hul i pungens hals. Metoden er afprøvet både for vædderlam og gedekid, men bør undersøges nærmere, som et mulig effektivt og mere dyrevenligt alternativ til både vædderlam og gedekid.

”Disse alternative metoder til kastration ser umiddelbart lovende ud, fordi de har nogle dyreværdsfordele i forhold til den metode, der anvendes i dag. Men for dem alle mangler vi viden om, der er nogle bivirkninger for lam og kid. Forskningen i metoderne er nemlig sparsom og er sjældent lavet på lam og kid, men typisk på grise og kvæg,” siger Britt Henriksen.

Særligt foreslår Britt Henriksen, at man undersøger potentialet i vaccination via piller nærmere, da det umiddelbart – på baggrund af den begrænsede forskning - tyder på, at denne metode har de største velfærdsmæssige fordele.