Fodringsdagen sætter hvert år fokus på aktuelle emner inden for fodring af malkekvæg. Trods corona-udfordringer var der rigtigt mange deltagere, som var mødt frem for at blive fagligt opdateret. Der blev udvist stor interesse fra salen og udvekslet masser af ny viden, erfaringer og synspunkter blandt både forskere, rådgivere, landmænd og foderstofbranchen. Mange af de faglige emner, som dagens program bød på, blev præsenteret af kvægforskere fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet (AU).

Foderværdi af hestebønner

Den første repræsentant fra AU var Mogens Larsen, som var stedfortræder for Marianne Johansen, der desværre var blevet forhindret i at deltage. Han præsenterede forskningsresultater vedrørende foderværdien af hestebønner. Hestebønner er et lovende alternativ til traditionelle proteinfodermidler, men der er praktiske udfordringer forbundet med at opbevare og udfodre hestebønner. Derfor er der lavet undersøgelser med forskellige former for konservering, opbevaring og behandling. Du kan se eller gense de foreløbige resultater i Mariannes power point præsentation fra fodringsdagen her: FODERVÆRDI AF HESTEBØNNER: TOASTNING, AFSKALNING OG FORMALING.

Græs versus majs

Christian Friis Børsting fra AU redegjorde for, om det er grovfoderet eller foderrationens sammensætning, der påvirker metanudskillelsen og mælkens klimaaftryk mest. I undersøgelserne er der set nærmere på betydningen af at ombytte græs- og majsensilage både på køernes udskillelse af metan og på drivhuseffekten af at dyrke foderet. Du kan se eller gense Christians power point præsentation fra fodringsdagen her: GRÆS VERSUS MAJS – ER DET GROVFODERET ELLER RATIONENS SAMMENSÆTNING, DER PÅVIRKER METAN EMISSIONEN OG MÆLKENS KLIMAAFTRYK.

Fedt og 3NOP

Et andet emne på programmet var et igangværende forsøg, hvor et nyt metanreducerende foderadditiv bliver undersøgt. De foreløbige resultater herfra blev præsenteret af Maria Holst Kjeldsen fra AU. Ud over at undersøge hvad der sker med kulstof og hydrogen, når det ikke længere indgår i dannelsen af metan, ses der på den metanreducerende effekt af fedt og 3NOP, når det tilsættes foderet, hver for sig og samtidigt under danske forhold.  

Afgoldningsstrategier

Endelig præsenterede Mogens Larsen og Guilherme Amorim Franchi de seneste resultater hvad angår forskellige afgoldningsstrategier og disses effekt på køernes mælkeydelse, energibalance, stofskifte, mælkeløb, yverspænding og sultfølelse. Her blev der anvist konkrete anbefalinger til, hvordan en god afgoldningsstrategi kan gribes an. Slides fra denne præsentation kan ses eller genses her: AFGOLDNINGSSTRATEGI EFFEKT AF REDUCERET FODERNIVEAU ELLER MALKEFREKVENS.
Se også denne video udarbejdet af Landbrugsavisen med interview af Mogens Larsen:
https://landbrugsavisen.dk/kv%C3%A6g/video-afgold-med-reduceret-malkefrekvens

AU’s kvægforskere sætter stor pris på de mange deltageres engagement og håber på lige så stor tilslutning til næste års fodringsdag. Du kan se eller gense alle præsentationer fra dagen på SEGES' hjemmeside: ”Find den nyeste viden fra tidligere års fodringsdag”.

Fakta om projekterne

Foderværdi af hestebønner

Projekt: Hestebønner og andre alternativer til raps og soja

Finansiering: Mælkeafgiftsfonden og Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

Samarbejde: SEGES

Projektperiode: 2018-2020

De præsenterede resultater er foreløbige.

Græs versus majs 

Finansiering: Undersøgelsen er gennemført som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet.

Samarbejde: Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

De præsenterede resultater er foreløbige.

Fedt og 3NOP

Projekt: Forsøget er en del af projektet: Reduceret klimaaftryk på ko- og bedriftsniveau

Finansiering: Mælkeafgiftsfonden.

Samarbejde: Forsøget udføres i samarbejde med Royal DSM, som bl.a. leverer foderadditivet 3NOP til fodringsforsøget.

Projektperiode: 2019-2022.

De præsenterede resultater er foreløbige.

Afgoldningsstrategier 

Projekt: Afgoldningsstrategier til højtydende køer

Finansiering: Mælkeafgiftsfonden

Samarbejde: ingen eksterne samarbejdspartnere

Projektperiode: 2017-2020.

De præsenterede resultater er foreløbige.