Pulp er den fiberrige fraktion, der bliver tilbage i processen, hvor man udvinder saft og grønt protein fra planter, for eksempel kløvergræs. Dette produkt har en meget findelt fiberstruktur sammenlignet med kløvergræsensilage. Fra saften kan der efterfølgende udvindes grønt protein, som er særligt velegnet til énmavede dyr som for eksempel fjerkræ og svin.

Kan pulp erstatte kløvergræsensilage?

I det såkaldte BioValue projekt har forskere blandt andet set nærmere på, om kløvergræs delt i PULP og grønt protein, var velegnet til malkekøer. I fodringsforsøget udført ved Danmarks Kvægforskningscenter, Aarhus Universitet, blev det undersøgt, hvordan køernes mælkeproduktion blev påvirket, når det traditionelle kløvergræsensilage som grovfoder blev erstattet med ensileret pulp fra kløvergræs. Køernes foderoptagelse og mælkeproduktion blev derfor registreret for i alt 36 malkekøer i forsøget. I forsøget indgik seks behandlinger og fire perioder, og de 36 køer prøvede således hver især fire af de i alt seks behandlinger (et såkaldt reduceret romerkvadratforsøg). Her omtales kun effekten af pulp vs. kløvergræsensilage.

Tabel. Sammensætning og fordøjelighed af forsøgsfodermidlerne.

Højere mælkeydelse med pulpensilage

Resultaterne er meget lovende. Det viste sig, at de køer, som fik pulp-ensilage, havde en væsentlig højere mælkeproduktion. Endvidere var der en tendens til, at køerne åd mere af pulpensilagen, sammenlignet med kløvergræsensilagen (figur). Så på trods af, at den traditionelle fodermiddelvurdering vurderede kløvergræsensilagen højest, så resulterede pulp-ensilagen i den højeste mælkeproduktion.

Figur. Foderoptagelse og mælkeproduktion ved fodring med henholdsvis kløvergræs- og pulp-ensilage.

I en anden del af projektet bliver det i øjeblikket undersøgt, om soja kan erstattes med det grønne protein udvundet fra kløvergræs ved hjælp af bioraffinering. Det grønne protein er først og fremmest tiltænkt énmavede dyr som fjerkræ og svin, men afhængigt af tørringsprocessen kunne det også være interessant som kilde til by-pass protein til kvæg. Resultaterne fra denne del af projektet er endnu ikke opgjort.

Se video om fodringsforsøget: https://vimeo.com/209174534

Fodringsforsøget er udført under BioValue SPIR platformen, som et medfinansieret samarbejde mellem Arla Foods a.m.b.a., KMC a.m.b.a, Nybro Tørreri a.m.b.a, Aarhus Universitet og GUDP projektet OrganoFinary. 

Flere oplysninger

Seniorforsker Martin Riis Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Martin.Weisbjerg@anis.au.dk

Ph.d.-stipendiat Vinni K. Damborg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet