Baggrunden for fodringsforsøget ved DKC er, at det fra praksis er kendt, at Holstein kvier (HOL) og kvier af racen Nordisk Rødt (RDM) responderer forskelligt, når de tildeles den samme foderration. Samtidig har forsøg fra USA vist, at krydsningskøer (KRY) har en bedre fodereffektivitet end HOL køer.

Forsøget har til formål at undersøge disse forskelle under danske forhold. Derfor er hver racegruppe opdelt i to grupper, hvor den ene halvdel tildeles en foderration (STD) optimeret i forhold til HOL kvier og den anden gruppe tildeles en foderration (LAV), som er mere fyldende og dermed indeholder mindre energi.

I denne artikel præsenteres de første resultater fra forsøget i perioden fra februar 2020 til september 2020.

Vægtforskelle mellem racegrupper og foderration

Vækstkurverne i Figur 1 viser et interessant billede på, hvordan forskellen i foderrationens energikoncentration gennem perioden har påvirket kviernes vægt for de tre racegrupper. Ved HOL ses det, at kvierne på den fyldende foderration LAV vejer mindre sammenlignet med kvierne, der bliver tildelt STD rationen. Forskellen mellem grupperne er signifikant fra en alder af otte mdr. og frem til 12 mdr.

Ved RDM ses ingen forskel i vægtkurverne, der er fuldstændig ens på tværs af de to foderblandinger. Krydsningerne mellem det to racer viser vægtkurver, hvor der er en vis forskel mellem de to foderblandinger, men forskellen er ikke signifikant. Der er kun observeret få forskelle i huldscore, hvor RDM og KRY havde højere huldscore end HOL på LAV ration, mens huldscoren var ens på tværs af racer i STD rationen.

Figur 1: Her ses vækstkurver for de forskellige racegrupper delt ind i de to fodergrupper. Markeret med rød er STD rationen optimeret til HOL, og markeret med blå er rationen med mere fylde (LAV). På figuren angiver * hvor der er signifikante forskelle (p<0.05) mellem fodergrupperne inden for race.

Forskellene i vægt og huldscore kan hænge sammen med, at HOL og KRY har lavere foderoptagelse (tørstofindtag) på LAV ration end på STD ration. RDM optager samme mængde tørstof på tværs af rationer.

Resultaterne tyder altså på, at der er forskelle i racernes foderkapacitet. Vores videre analyse vil give mere information om hvorvidt forskellen i vægt er grundet forskellig fodereffektivitet eller forskellig allokering af ressourcer mellem racerne. Hvis to dyr vejer det samme, vil der nemlig være stor forskel på energien, der bliver brugt til lagring af muskler kontra den energi, der skal til for at lagre fedt.

Kvierne er nu drægtige

Inseminering af kvierne blev påbegyndt den første oktober 2020 ved en gennemsnitlig alder på 13 mdr. De første resultater på reproduktionsegenskaber for kvierne er således nu tilgængelige. Dage fra første til sidste insemination (FSI) og drægtighedsprocenten ved 1. insemination giver et billede af kviernes reproduktionsegenskaber. Antallet af dyr i forsøget skal tages i mente ved tolkning af disse resultater for reproduktionsegenskaber.   

Resultaterne vedrørende reproduktion antyder, at HOL fodret med LAV ration bliver udfordret på reproduktionsegenskaber. Dette ses på Figur 2 ved en lavere drægtighedsprocent ved 1. insemination og denne gruppe havde højere FSI. HOL på STD rationen opnåede til sammenligning en lav FSI og en drægtighedsprocent på niveau med de andre racegrupper. Ved KRY er der ingen forskel i reproduktionsegenskaber mellem de to foderrationer, mens RDM har den højeste drægtighedsprocent ved 1. insemination på LAV rationen.

Dette antyder, at reproduktionen hos RDM og KRY ikke i samme grad påvirkes af foderniveau som ved HOL. Overordnet set var der kun få forskelle i reproduktion på tværs af racegrupper.   

Figur 2: Oversigt over de opnåede drægtighedsprocenter ved 1. insemination i de forskellige race- og fodergrupper. Resultaterne skal tolkes med forsigtighed grundet antallet at dyr.

Resultaterne svarer til forventningerne

Samlet svarer resultaterne til de forventninger, vi havde inden forsøgets igangsætning. Der ser ud til at være forskelle på, hvordan racer responderer til forskellig foderniveau, både med hensyn til tilvækst og reproduktion. Denne periode af kviernes liv er generelt underbelyst og derfor udfylder dette projekt et hul i den eksisterende viden, som både efterspørges i Danmark og udlandet.

Fremadrettet bliver det spændende at se, hvordan dyrene klarer sig, når de kælver sidst på sommeren. Vi har aktuelt midler til at beholde dyrene indtil de har malket 4 mdr. i første laktation, men vi søger ekstra midler, så vi kan få det maksimale ud af forsøgsdyrene ved at kunne beholde dem 2. laktation ud. Derved kan vi få særdeles værdifulde data om ydelse, fodereffektivitet, metanproduktion samt øvrige egenskaber på de tre grupper af dyr.

 Fakta om projektet