Det særlige ved kvæg er deres vom. De fleste dyr, som mennesker, høns og grise, kan kun i begrænset omfang fordøje fiber, som udgør en betydelig del af indholdet af næringsstoffer i f.eks. græs. Men kvægs hemmelige trick er deres særlige sindrige mave-tarmsystem, som bl.a. indeholder en stor vom, hvori bakterier og andre mikroorganismer lever af at nedbryde fiber og øvrige næringsstoffer.

Populært sagt lever køerne ikke græsset, men af at omsætte de mikroorganismer, som nedbryder græsset inde i koens vom og de næringsstoffer, der dannes ved den mikrobielle fermentering. Utrolig smart, når græs er vores mest produktive afgrøde. På denne måde kan drøvtyggerne udnytte foderemner, som ikke kan udnyttes af mennesker eller af andre husdyr. Problemet er bare, at biproduktet fra mikrobernes omsætning af foderet er CO₂ og den ekstremt potente klimagas CH₄, metan.

Når forskere på bl.a. Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet arbejder på at sænke køers metanudledning, er det derfor en kompliceret balancegang, der handler om at påvirke de biologiske processer i vommen, så der bliver produceret mindre metan, men stadig således at græs og andet foder omsættes uden problemer for koen.

Produktionen af kød og mejeriprodukter er blandt de mest klimabelastende dele af dansk landbrug, og derfor fylder husdyr også meget i Klimavirkemiddelkataloget, hvor Peter Lund, professor og sektionsleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, står bag dele af kapitlerne om husdyr.

Klimavirkemiddelkataloget er en oversigt over forskellige initiativer, der kan nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser.  Det udgives årligt af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug som en del af den forskningsbaserede rådgivning, Aarhus Universitet udfører er for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Effektive ændringer i fodersammensætning

En af de mest effektive måder at reducere udledningen af metan hos kvæg er gennem ændringer i fodersammensætningen. Ifølge Peter Lund, er der specifikke strategier, der kan implementeres med det samme.

"Ved at ændre næringsstofferne i foderet kan vi ændre den mikrobielle fermentering i koens vom og reducere produktionen af metan. Tilføjelse af mere fedt i foderet er en effektiv metode, da fedtsyrerne ikke fermenteres i vommen og dermed ikke danner brint, som metanogenerne bruger til at producere metan," forklarer Peter Lund med henvisning til de særlige mikroorganismer, der producerer metanen.

En anden tilgang er at erstatte fiber med stivelse, hvilket yderligere reducerer metanproduktionen.

"Det handler om at finde en balance, hvor vi både opretholder dyrevelfærd og mælkeproduktion, samtidig med at vi reducerer udledningen af metan," siger Peter Lund

Fodertilsætningsstoffer viser lovende resultater

Bovaer er et af de mest lovende fodertilsætningsstoffer nævnt i årets katalog. Ifølge den seneste forskning kan Bovaer reducere metanproduktionen med omkring 27% under danske forhold.

"Effekten af Bovaer afhænger af flere faktorer, herunder mængden af fedt og stivelse i foderet, men gennemsnitligt ser vi en reduktion på 27%," siger Peter Lund.

Ud over Bovaer nævner Klimavirkemiddelkataloget også nitrat og tang som potentielle fremtidige virkemidler, der kan reducere metanudledning.

"Vi har fået nye data, der viser højere reduktionstal for nitrat, men vi mangler stadig at efterprøve dem, før vi kan fastsætte et helt præcist tal. Vi vil også gerne vide mere om effekten på mælkens indhold af nitrat og andre kvælstof-forbindelser," siger Peter Lund.

Han tilføjer, at tang varierer meget i sin effekt, og der derfor er behov for yderligere forskning for at forstå tangs fulde potentiale og eventuelle bivirkninger.

Genetisk selektion som en langsigtet løsning

Genetisk selektion er en anden vigtig metode til at reducere klimaaftrykket fra kvæg.

"Der er arvelige forskelle mellem dyr i forhold til, hvor meget metan de udleder per kilo mælk eller per enhed foder. Ved at avle efter lavere metanproduktion kan vi opnå vedvarende reduktioner," siger Peter Lund.

Avlsarbejdet med planter og husdyr har i århundreder skabt gradvise og varige fremskridt for bl.a. udbytte, men i det perspektiv er det først for ganske nylig, at man er begyndt at tænke klima ind i avlsarbejdet. Det efterlader et kæmpe potentiale på området.

"Selvom reduktionen pr. generation er relativt lille, er den kumulativ og vedvarende, hvilket gør det vigtigt at inkludere metanreduktion i avlsarbejdet nu," siger Peter Lund.

Utallige forskere har været med til at udforme Klimavirkemiddelkataloget, som spænder over alle aspekter af dansk landbrug.

På husdyrområdet har bl.a. Trine Michelle Villumsen fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet leveret et afsnit om potentialet for at avle sig til mindre klimabelastende malkekvæg.

Implementering og udfordringer

Mens avlsarbejde er langsigtet, så er det også en prioritet at opnå resultater på den korte bane. Her er de mest lovende og umiddelbart anvendelige virkemidler i husdyrproduktionen Bovaer og øget fedt i foderet.

Disse metoder kan implementeres nu og her og har allerede vist sig effektive. Derfor er der krav i den nye klimalov om, at landmænd skal bruge en af disse to metoder.

"Det er de to mest lavthængende frugter lige nu," siger Peter Lund.

Han understreger dog, at man ikke må overse de potentielle sideeffekter af disse virkemidler.

"Det er vigtigt at se på både de klimamæssige effekter og de lokale miljøeffekter, biodiversitet og dyrevelfærd."

Flere aspekter er med, når forskerne på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab laver husdyrforsøg, så klimafremskridt ikke sker på bekostning af andre vigtige faktorer. Eksempelvis bliver der holdt øje med, at eventuelle ændringer i sammensætningen af mikroorganismer i koens vom ikke fører til ubehag for koen eller til lavere produktion.

Økonomiske og praktiske overvejelser

Mens reduktion af klimagasser fra landbruget er en klar politisk prioritering, så har den enkelte landmand en forretning at drive, og derfor skal hvert klimatiltag også give mening økonomisk.

Peter Lund forklarer, at der er behov for økonomiske incitamenter for at sikre, at landmændene har de nødvendige ressourcer til at ændre fodersammensætningen og anvende nye fodertilsætningsstoffer, for begge dele koster tid og penge.

"Landmændene vil være nødt til at afveje omkostningerne ved at ændre foderet mod de potentielle fordele ved at reducere metanproduktionen," siger han.

Fremtidsperspektiver

Selvom der allerede er mange lovende metoder til at reducere klimaaftrykket fra husdyrproduktionen, er der stadig behov for yderligere forskning. Klimavirkemiddelkataloget vurderer både velafprøvede tiltag, der kan implementeres nu og her, samt tiltag der først kan komme i spil på den lidt længere bane.

Peter Lund lægger vægt på, at reduktion i produktionen af metan hos kvæg og andre klimatiltag er et forholdsvis nyt fokus i forskning og landbrug sammenlignet med andre områder som effektiv udnyttelse af næringsstoffer, dyrevelfærd og miljø, som man har arbejdet med i årtier.

Derfor er der et stort potentiale for markante fremskridt og nye teknologier på klimafronten, hvor forskningen lige nu rykker hurtigt.

"Vi forsker hele tiden i nye måder at reducere klimaaftrykket fra husdyrproduktionen. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at undersøge og udvikle nye metoder, så vi kan sikre en bæredygtig fremtid for landbruget," siger Peter Lund.

Med en kombination af ændringer i fodersammensætning, brug af fodertilsætningsstoffer som Bovaer og genetisk selektion er det muligt ret hurtigt at reducere klimaaftrykket fra kvægproduktionen markant. Disse metoder kan implementeres med det samme og vil spille en afgørende rolle i at sikre en mere bæredygtig fremtid for dansk landbrug.

Derudover råder forskerne over et arsenal af gammelkendte metoder, såsom avlsarbejde og optimering af ernæring i forhold til foderudnyttelse og produktion, og helt nye tiltag som tilsætning af nitrat og tang til foderet, der kan komme i spil for at fortsætte med at udvikle landbruget i en mere bæredygtig retning.

Med Klimavirkemiddelkataloget 2024 har landbruget fået et helt lille opslagsværk med nye værktøjer til at reducere drivhusgasudledningen på alle områder inklusive husdyrproduktion. Metoderne er baseret på solid videnskabelig forskning og bliver hele tiden forfinet og opdateret efter den nyeste viden.