At afvikle og gennemføre et forskningsprojekt er en stor og krævende opgave. Det forudsætter en god og detaljeret forsøgsplan; et grundigt forarbejde og planlægning og ikke mindst et meget tæt samarbejde mellem forskere, forsøgsmedarbejdere og det tekniske personale.

Ved DKC-Blichers Allé blev der for nyligt gennemført et intensivt fodringsforsøg, som krævede håndtering af otte forskellige forsøgsblandinger. Fodringsforsøget var en del af det aktuelle projekt: ”Optimal mælkeproduktion med græs og bælgplanter”, som har til formål at undersøge forskellige græsmarksafgrøders effekt på foderoptagelsen hos malkekøer samt græsmarksafgrødernes værdi i forhold til mælkeproduktion.  I fodringsforsøget indgik rajsvingel, strandsvingel, alm. rajgræs, hvidkløver og rødkløver, som blev sammenlignet.

Omfattende dataindsamling 
Forsøgsarbejdet kræver et stort forarbejde. Projektet startede i marken med høst af mange slæt og partier, som blev pakket separat. Der indgik i alt 36 køer i forsøget – 12 førstekalvskøer og 24 ældre køer – der blev opdelt i 5 blokke. Forsøgsfoderet (TMR-blandinger) blev blandet dagligt i foderladen i en lille Cormall-blander. Alle 8 rationer blev blandet særskilt og der var klare instrukser til forsøgsmedarbejderne i forhold til fx blandetid, da det var vigtigt, at rationerne blev håndteret ens hver gang og blandet rigtigt godt. De mange blandinger og forholdsvis få køer stiller store krav til hver dags foderregistrering og overvågning. Ud over mælkeydelse og foderoptagelse blev der indsamlet data på mælkekvalitet, køernes vægt og huld, gødnings- og urinprøver.

Tæt opfølgning er vigtig
Forsøget er blevet afviklet med stor succes og én af grundene har været et entusiastisk staldpersonale, som har været klar til at løse problemerne, som de er opstået og meget årvågne i forhold til at alt skulle køre gnidningsfrit. Ph.d-studerende Marianne Johansen har, som projektansvarlig, fulgt forsøgsarbejdet meget tæt, hvilket har gjort det muligt at tage tingene i opløbet.

”Netop den tætte opfølgning har været vigtig i forhold til én af de største udfordringer i forsøget, nemlig datastrøm og teknik. Der er altid risiko for nedbrud, men følger man nøje efter, er det muligt at opdage evt. afvigelser i tide” fortæller Marianne Johansen. Der blev i forsøget opsat nogle alarmer/styringsværktøjer, som kunne advare, hvis der var store udsving i dataene. ”Fx oplevede vi, at vægten i malkestalden pludseligt vejede forkert. Det viste sig, at vejecellerne var frosset til – men en hurtig indsats med varmekanoner gjorde, at datatabet blev begrænset” beretter Marianne Johansen og fortsætter: ”Vi har haft et meget tilfredsstillende forløb i forbindelse med forsøgsarbejdet i dette fodringsforsøg. Vi lærer også altid noget nyt og har gjort os nogle rigtigt gode erfaringer, som kommer de næste forsøg til gavn”.

Du kan læse mere om forsøget på www.dkc-foulum.dk

Flere oplysninger

Merete Jensen, Centerleder, DKC

E-mail: Merete.Jensen@anis.au.dk

Marianne Johansen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Marianne.Johansen@anis.au.dk