Der er et generelt ønske om at begrænse smertefulde indgreb som fx kupering af haler i landbruget. I en ny rapport har forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet derfor forsøgt at afdække, hvorvidt eksisterende praksis med halekupering har den ønskede effekt eller ej, ud fra undersøgelser af halekupering af lam under danske forhold. Samtidig har forskerne indsamlet viden om managementtiltag, med henblik på at undgå diarre hos lam og forebygge fluelarveangreb, også kaldet Myasis.

Myasis er angreb af fluelarver eller maddiker, som typisk sætter sig i områder på dyret, hvor der sidder snavs og afføring. Fluer tiltrækkes af lugt fra urin og gødning og lægger æg i pelsen, hvorfra der kommer maddiker, der æder vævet og danner sår. Halekupering menes at reducere risikoen for fluelarveangreb, da der er større risiko for beskidte halepartier på lam med lange haler.

Rapporten er en del af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Rapportens konklusioner

Rapporten viser, at der er en større andel af fåreavlere der halekuperer, der oplever problemer med fluelarver sammenlignet med dem, der ikke halekuperer. Men eftersom der ikke findes information om omfanget af flueplage i de forskellige afgræsningsområder knyttet til de forskellige besætninger, er det dog ikke muligt for forskerne entydigt at konkludere, om der reelt er et større problem med fluelarver i besætninger, hvor lam halekuperes. Forskerne kunne derfor ikke vurdere om der er behov for omfattende halekupering af lam under danske forhold.

Forskerne bag rapporten foreslår, at fokus bør ligge på forebyggelse af fluelarveangreb gennem bedre managementpraksis og avl. For eksempel kan avl på korthalede racer, eller avl for at opnå kortere haler inden for en specifik race, være et skridt i den rigtige retning.

Derudover kan uddannelse og rådgivning til landmænd om årsagerne til og forebyggelse af diarré, være med til at sikre bedre og mere informerede beslutninger.

Teknologiske fremskridt

En nemmere måde at identificere tidligt angrebne dyr kan reducere behovet for at kupere lammehaler. Det kunne være teknologi, som registrerer adfærdsændringer direkte relateret til fluelarveangreb, ændringer i den normale bevægelsesadfærd og social afstand mellem individer ved fx brug af GPS eller droneoptagelser, samt biosensorer, som måler hjerterytme og kropstemperatur.

Der er også udviklet teknologi, som kan ”sniffe” om et får er inficeret med larver, en såkaldt e-nose (electronic nose), men det er endnu usikkert, om teknologien er tilstrækkeligt udviklet til at identificere tidligt angrebne dyr.

Læs hele rapporten her: ”Undersøgelse af behov for kupering af lammehaler” [Pure link]

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.

For mere information, se deklarering i faktaarket i følgende:

"Undersøgelse af behov for kupering af lammehaler"