Metanudledningen fra slagtekalveproduktionen er ikke særlig godt belyst for de foderrationer, der typisk anvendes under danske forhold. I projektet ”Billig fodring af slagtekalve - konsekvenser for klimaftryk, sundhed og økonomi” var formålet at undersøge billige alternative og gerne hjemmeavlede fodermidler i forhold til dem, der anvendes traditionelt. Foderpriserne har stor indflydelse på indtjeningen hos slagtekalveproducenterne.

I praksis er fodringen meget forskelligartet, idet nogle producenter satser på indkøb af pelleteret kraftfoder, mens andre producenter ønsker, at der skal indgå varierende mængder af hjemmeavlet grovfoder i rationen. Det gennemførte forsøg har undersøgt fire meget forskellige foderrationers effekt på tørstofoptag og metanproduktion.

Der indgik 20 kalve af racen Dansk Holstein i forsøget, som blev fordelt tilfældigt på 4 forsøgshold. Kalvene blev fodret ens indtil forsøgsstart (ved knap 5 måneders alderen) og opstaldet i 4 dybstrøelsesbokse med 5 kalve per boks. I hver boks havde kalvene ad libitum adgang til én af de 4 forsøgsrationer. Deres metanudledning blev målt, mens kalvene var mellem 7,5 og 8,5 mdr. gamle. Metanproduktionen blev målt hen over fire dage, hvor kalvene var opbundet og opstaldet enkeltvis med ad libitum adgang til foderet. Kalvene blev løbende vejet igennem forsøget. Foderoptagelsen blev registreret dagligt. Kalvene blev slagtet ved ca. 9,5 mdrs. alderen.

Det konkluderes, at foderrationer med en høj andel af stivelse og lav NDF medfører en lavere metanproduktion end hvis andelen af stivelse er lav og NDF høj. Dette gælder både som totale mængder metan, metan per kg tørstof og metan i forhold til daglig tilvækst.

Selvom metan udgør en væsentlig faktor ved beregning af klimaaftrykket fra oksekødsproduktionen, bør klimabidraget fra dyrkning, transport, og jordanvendelse også inddrages, inden det anbefales, at der anvendes et højt stivelsesniveau til reduktion af metanudledningen.

Læs den fulde artikel i Ny Kvægforskning, marts 2015