Den øgede kuldstørrelse i den moderne svineproduktion har negativ indvirkning på pattegrisenes livskraft og overlevelse. Inden for de store kuld kan der være stor variation i fødselsvægt fra den største til den mindste gris, og antallet af undervægtige grise er stigende. Undervægtige grise har svært ved at konkurrere med deres større søskende, hvilket resulterer i en lavere tilvækst samt øget sygdom og dødelighed. 

Mælkeerstatning til undervægtige grise

For at sikre, at de undervægtige grise får tilstrækkelig føde, og dermed opnår en bedre tilvækst og større mulighed for at overleve, giver mange svineproducenter grisene mælkeerstatning. Men de undervægtige grises mave-tarmkanal er ofte ikke færdigudviklet, hvilket kan hindre en optimal fordøjelse og optagelse af næringsstoffer.

En sund mave-tarm-flora er vigtig for grisenes sundhed

Mikroorganismer i mave-tarm kanalen betragtes som en vigtig del af kroppens forsvar over for sygdomme. Da disse således har stor betydning for dyrenes sundhed, kan det være afgørende at vælge foder, der favoriserer de gavnlige mikroorganismer hos dyrene. Dette er særligt vigtigt i den periode, hvor mikrofloraen etablerer sig lige efter fødsel. De tidligere bakteriekolonier, der etableres i mave-tarm-systemet på dette tidspunkt, har nemlig betydning for dannelsen af bakteriefloraen i mave-tarm-regionen senere i dyrets liv.

Positive effekter af ko-råmælk

En tidligere undersøgelse med for tidligt fødte grise har vist, at sammenlignet med mælkeerstatning, så  medvirkede tildeling af ko-råmælk til øget aktivitet af specifikke gavnlige enzymer og en bedre tarmsundhed samt til at nedsætte skadeligheden af ”necrotising enterocolitis” (en tarmlidelse hvor dele af tarmvævet dør). Hos grise født rettidigt reducerede tildelingen af ko-råmælk koloniseringen af E. coli-bakterier i tarmen og modulerede immunologiske responser i tarmen. En anden undersøgelse har vist, at nyligt fravænnede grise opnåede en bedre tilvækst, når fravænningsfoderet blev suppleret med ko-råmælk.

Gennemførelse af forsøget

På baggrund af disse erfaringer gennemførte forskere ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet en undersøgelse med det formål at karakterisere den tidlige kolonisering af mikroorganismerne i mave-tarm-kanalen hos grise fodret med enten somælk, mælkeerstatning eller ko-råmælk i den første uge efter fravænning.

Der indgik i alt 36 grise i undersøgelsen. Alle pattegrise forblev hos soen indtil forsøgets start, hvor grisene var 23 dage gamle. De 36 grise blev fordelt tilfældigt på hver af følgende tre behandlinger:

a)       Blev hos soen i hele forsøgsperioden

b)      Fravænnet fra soen og fodret med mælkeerstatning

c)       Fravænnet fra soen og fodret med ko-råmælk

De fravænnede grise blev transporteret til svineforsøgsfaciliteterne på AU-Foulum og opstaldet i grupper med tre kuldsøskende indtil forsøget sluttede – her var grisene 30 dage gamle.

Grisene, som blev hos soen, blev, for at reducere indflydelsen af en eventuel stressfaktor i forbindelse med transport, udsat for den samme transport som de grise i de øvrige behandlingsgrupper. Samtidig, for at reducere eventuel påvirkning af mikrobielle faktorer i grisenes nærmiljø, blev afføring fra den respektive so-mor dagligt fordelt i stierne hos de to grupper af fravænnede grise.

Ko-råmælk viser lovende resultater

Resultaterne viser, at de grise, som blev fodret med ko-råmælk umiddelbart efter fravænning, havde et reduceret antal af potentielle sygdomsfremkaldende bakterier (ETEC) i tyndtarmen og fæces sammenlignet med de fravænnede grise, som fik mælkeerstatning. Endvidere viste det sig, at den mikrobielle sammensætning i tyndtarmen hos de råmælks fodrede grise havde en større lighed med de grise, som forblev hos soen sammenlignet med grisene, der fik mælkeerstatning.

Resultaterne indikerer, at tildeling af ko-råmælk sammenlignet med mælkeerstatning, umiddelbart efter fravænning, kan være en lovende strategi i forhold til at forbedre mave-tarm-sundheden hos nyligt fravænnede grise. Forsøget giver dog ikke mulighed for at drage konklusioner angående eventuelle langtidseffekter af fodring med ko-råmælk.

Der kan læses mere om forskningen i følgende publikationer:

Ann-Sofie R. Poulsen1*, Nadieh de Jonge2, Sugiharto Sugiharto3, Jeppe L. Nielsen2, Charlotte Lauridsen1 and Nuria Canibe. 2017. The microbial community of the gut differs between piglets fed sow milk,

milk replacer or bovine colostrum, Br. J. of Nutr

Sugiharto, S., Poulsen, A-S.R., Canibe, N., and Lauridsen, C. 2014. The influence of bovine colostrum in comparison with milk replacer and natural feeding on the immune responses and enterotoxigenic Escherichia coli association of the porcine intestinal tissue. Br. J. of Nutr, 113, 923-934

Flere oplysninger

Sektionsleder Charlotte Lauridsen

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Charlotte.Lauridsen@anis.au.dk