Der er i 2014-2015 gennemført en praksisafprøvning af en såkaldt billig kraftfoderpille indeholdende 20 % kornbærme, som er sammenlignet med en standard kraftfoderpille. Afprøvningen er gennemført i slutstalden i en veldrevet slagtekalvebesætning og har omfattet i alt godt 260 slagtekalve primært Dansk Holstein. Resultaterne viser, at kornbærme fint kan indgå i kraftfoderpiller til slagtekalve uden at det går ud over sundhed, tilvækst og slagtekvalitet.

Projektets formål
Det overordnede formål med praksisafprøvningerne i projektet (’Billig fodring af slagtekalve’) var at teste forskellige ’billige’ og ’alternative’ fodermidler til slagtekalve og undersøge effekten på tilvækst, slagtekvalitet og sundhed/sygdom. Der er gennemført to praksisafprøvninger, hvor der i begge tilfælde er sammenlignet en traditionel fodring med en alternativ fodring. I begge afprøvninger har det alternative proteinfodermiddel været tørret kornbærme (DDGS; Distillers Dry Grain with Solubles), som kan erstatte sojaskrå, rapsprodukter, solsikkeskrå mm (og samtidig ’spare’ roepiller og hvedeklid). Som det billige stivelsesfodermiddel har været anvendt rug, som erstatning for en andel af hvede og byg. 

Afprøvningen
I den ene besætning har fodringen været baseret på TMR. Disse resultater er omtalt i Ny Kvægforskning, marts 2016. I den anden besætning, som omtales i denne artikel, har fodringen været kraftfoderpiller og halm. Formålet med denne afprøvning var at sammenligne en standard kraftfoderpille med en billig alternativ kraftfoderpille indeholdende 20 % kornbærme, specifikt fremstillet til denne afprøvning. 

De to typer kraftfoder
Som forsøgsfoder er der i fællesskab med slagtekalverådgiver, landmand og foderstofleverandør fremstillet en alternativ billig kraftfoderpille med 20 % tørret kornbærme som erstatning for primært rapsskrå, solsikkeskrå og hvedeklid. 

Forsøghold
Der har indgået 4 hold på standard kraftfoder og 4 hold på alternativt kraftfoder. Der har indgået godt 260 kalve i afprøvningen. Der er ikke flyttet kalve mellem holdene i afprøvningsperioden. Som gennemsnit for de 4 standardhold har vægten ved start været 254 kg og for de 4 alternative hold 247 kg, men der har været stor variation mellem de 4 hold inden for kraftfodertype. Tilsvarende har den gennemsnitlige alder ved start varieret fra 109 til 255 dage for de 4 standard hold og fra 148 til 229 dage for de 4 alternative hold. 

Ingen forskel på bruttotilvækst og slagtekvalitet
Opgjort for hele perioden, hos slagteproducenten, har alder ved indsættelse været 29 og 30 dage og vægt ved indsættelse været 58 og 59 kg for kalve, der senere er kommet på standard og alternativ kraftfoder. Foderdage har været ens (275 dage), og bruttotilvæksten (fra indsættelse til slagtning) har generelt været høj (1323 og 1319 g per dag) og helt ens for de to typer kraftfoder (tabel 3). Brugen af det alternative kraftfoder i slutstalden har således ikke forandret de samlede produktionsresultater.

I alt 189 af de 218 kalve har fået Dansk kalv godkendelse (87 %), hvilket er højt og vidner om generel god fodring og management i besætningen, og der er ingen forskel på godkendelsen for de to kraftfodertyper. Slagtekroppens vægt, slagteprocent, EUROP form og fedme samt kød/talg farve har ikke været forskellig mellem de to typer kraftfoder. Derfor har afregningsprisen heller ikke været forskellig.

Kraftfoderpiller med kornbærme er et godt alternativ
Baseret på denne afprøvning, tyder alt på, at man godt kan erstatte rapsskrå, solsikkeskrå og hvedeklid i en kraftfoderpille med tørret kornbærme op til 20 % uden at påvirke bruttotilvækst, slagtekvalitet og sundhed negativt i en slagtekalveproduktion med høj bruttotilvækst (over 1300 g/dag), høj godkendelsesprocent til ’Dansk Kalv’ (87 %) og et godt sundhedsniveau (3 % døde).

Ud fra ingredienser og nuværende prisrelationer har vi beregnet, at den billige alternative kraftfoderpille vil koste 170 kr mod 175 kr per 100 kg for standard kraftfoderpillen. Er prisforudsætningerne tilstede, kan kornbærme altså fint indgå i kraftfoderpiller til slagtekalve.

Projektet er gennemført under ledelse af Aarhus Universitet i samarbejde med SEGES DLBR slagtekalve og støttet af Kvægafgiftsfonden.

Læs den fulde artikel i Ny Kvægforskning, november 2016.

Flere oplysninger
Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: Mogens.Vestergaard@anis.au.dk