Tilførslen af fosfor (P) med foderet til grise har stor bevågenhed, da husdyrproduktionen kan føre til miljøproblemer. Forbedringer i udnyttelsen af P fra foderet er absolut nødvendigt, hvis tilførslen og udskillelsen af P fra griseproduktionen skal reduceres yderligere. Dog skal de miljømæssige udfordringer løses under hensyntagen til dyrenes P-behov, da for lille P-tilførsel skaber ubalance i dyrenes P- og calcium (Ca)- stofskifte (dvs. omsætning) og kan føre til forringet vækst, sundhed og velfærd.

”Vi har et meget stort behov for en dybere forståelse af betydningen af P-optagelsen på knogle-stofskiftet hos slagtegrise. Det giver os mulighed for at kunne fastlægge mere præcise anbefalinger til P- indholdet i foderet og på den måde sikre, at der bliver taget hensyn til både miljø, dyrenes velfærd og produktivitet”, fortæller professor Hanne Damgaard Poulsen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

På den baggrund har Hanne Damgaard Poulsen sammen med forskerkolleger gennemført et fodringsforsøg med slagtegrise for at blive klogere på, hvordan forskellige niveauer af P i foderet påvirker grisenes knoglestyrke. ”Det vi har gjort er at fodre slagtegrise i vækstperioden fra 45-110 kg med tre forskellige niveauer af P i foderet, som lå henholdsvis under, omkring eller over de generelle danske anbefalinger. Og vores resultater viser klart, at går man under det anbefalede P-niveau i foderet, så kan det resultere i svagere knogler hos de pågældende grise”, fortæller Hanne Damgaard Poulsen.

Fodringsforsøget ved AU Foulum

Intensivforsøget blev gennemført i AU’s forsøgsfaciliteter i Foulum. I forsøget indgik 18 sogrise (polte) med tre grise fra seks forskellige kuld, som blev tilfældigt fordelt ud på følgende tre behandlinger:

• Lavt P (LP) – 1,5 g fordøjeligt P/kg tørstof (eksperimentelt bestemt) ~ 4,2 g fosfor/kg tørstof
• Medium P (MP) – 3,1 g fordøjeligt P/kg tørstof (eksperimentelt bestemt) ~ 6,5 g fosfor/kg tørstof
• Højt P (HP) – 4,9 g fordøjeligt P/kg tørstof (eksperimentelt bestemt) ~ 8,6 g fosfor/kg tørstof

Grisene blev fodret med et grundfoder indeholdende byg, hvede og sojaskrå og sammensat efter de danske anbefalinger til slagtegrise (45-110 kg), på nær fosfor og calcium. Grisene blev slagtet ved 110 kg, hvor knoglerne blev udtaget til videre undersøgelse.

Undersøgelse af knoglestofskifte og knoglestyrke

For at undersøge effekten af de forskellige P-tildelinger, har forskerne kigget på knoglestofskiftet og mineralisering (dvs. aflejring af P og Ca) i de såkaldte vægtbærende knogler. Her er der tale om tre typer knogler: overarmsknoglen (humerus), lårbensknoglen (femur) samt to fodrodsknogler (metacarpal og metatarsal).

Det lave P-foder førte til dårligere knoglestyrke

Resultaterne viste, at grise, der fik foder med underskud af P gennem hele vækstperioden, havde en lav mineralisering af overarms-, lårbens- og fodrodsknogler. ”Når vi ser en lav mineralisering betyder det, at knoglestyrken bliver forringet, og at der er risiko for knoglebrud eller ’bløde’ knogler”, forklarer Hanne Damgaard Poulsen.

Lårbensknoglen (femur) var den knogle, der blev påvirket mest af de forskellige niveauer af P-tildelingen, og samtidig også den knogle, hvor selve P- og Ca-omsætningen var størst. Der kunne ikke påvises signifikant forøget mineralindhold hos grise, der fik ekstra P sammenlignet med medium P (MP). Derfor tyder det ikke på, at der er nogen positiv effekt af at tildele grisene mere P end MP svarende til det anbefalede niveau.

For den gruppe af grise, der blev fodret med LP, som lå markant under det anbefalede P-niveau, var der tegn på svagere knoglestyrke målt i form af nedsat Bone Mineral Density (BMD) og nedsat indhold af aske, Ca og P – alle fire er parametre, som fortæller noget om knoglestyrken. Af de undersøgte knogler var det særligt knoglevævet i fodrodsknoglerne (metacarpalerne), der blev påvirket negativt af det lave P-niveau.

”Vores forsøg har vist, at fodring med medium P-foder (MP) er tilstrækkeligt til at opbygge og vedligeholde mineraliseringen hos grise i vækst. Vi fandt nemlig ikke nogen stigning i BMD, aske, Ca og P hos grise fodret med HP-foderet – dvs. der var altså intet, der tydede på, at der var en positiv effekt på knoglerne ved at give grisene mere P end det anbefalede niveau. Samtidigt kan vi heller ikke, ud fra dette studie, anbefale at reducere P til under MP-niveauet, da vi ikke kan udelukke, at det kan få negative konsekvenser for dyrenes knoglestyrke og dermed deres sundhed og velfærd”, konkluderer Hanne Damgaard Poulsen, og tilføjer: ”Men fremtidige forsøg kan måske vise, at MP-niveauet kan reduceres yderligere uden at skade brudstyrke og produktion”.

Knoglerne påvirkes forskelligt

I forhold til fremtidige undersøgelser viste studiet også, at lårbensknoglen er den bedst egnede knogle som parameter for knoglemineralisering (og –styrke). Overarmsknoglen (humerus) synes at være nyttig til at undersøge aflejring af overskuds-P. ”Denne viden er utrolig vigtig i forhold til den videre forskning på området og dermed mulighederne for at kunne reducere P-udledningen yderligere på en sikker og balanceret måde, hvor der også tages højde for grisenes sundhed, velfærd og produktion. Det skal nævnes, at reduceret foderoptagelse og lav tilvækst er de parametre, man typisk ser som første tegn på, at grise er underforsynede med P”, slutter Hanne Damgaard Poulsen.

Fakta om projektet