Det lyder som en tegnefilm, men er faktisk den skinbarlige videnskab.

Selvom vi ikke kan høre det med det blotte øre, kan forskere oversætte og i nogen grad forstå grises grynten og høns’ kaglen. Selvfølgelig ved hjælp af computerprogrammer.

Faktisk er det et forskningsområde, man satser så meget på, at Mathilde Coutant er blevet ansat i en treårig stilling som postdoc på ANIVET med det fokus at måle og forbedre landbrugsdyrs velfærd ved hjælp af ny teknologi. Mathilde Coutants ansættelse skal bane vejen for nye forskningsprojekter og samarbejder på området, og hun har da også allerede gjort sig bemærket med sin artikel ”Relationship among indicators of pain and stress in response to piglet surgical castration”, der blev kåret som ’2023 Early Career Award Winner’ i det videnskabelige tidsskrift Journal of Veterinary Behaviour.

Mathilde Coutant beskæftiger sig først og fremmest med bioakustik, hvor man arbejder med at optage, analysere og forstå dyrs lyde. Med den rette computerteknologi kan man f.eks. opdage, om en gris er ved at blive syg eller med stor præcision afgøre kønnet på en kylling.

”Det er et område, som virkelig har udviklet sig meget over de sidste 10 år, fordi vi nu har meget avanceret teknologi og algoritmer, som kan se mønstre og forskelle mellem dyrene. Det oversætter vi, så vi kan sige noget om dyrenes velfærd, adfærd eller sundhed”, siger Mathilde Coutant.

Det kan man på AU Viborg på Foulum, hvor forskere som Mathilde Coutant er specialiseret i dyrs adfærd – det, som med et videnskabeligt begreb hedder etologi.

”Vi har mange forskere rundt omkring i verden, som ved rigtigt meget om programmering. Men vi er nødt til at forstå, hvad algoritmerne fortæller os. Hvad betyder forskellene i de lyde, som computerprogrammerne finder”, siger den unge, franske adfærdsbiolog.

Besked på telefonen, når grisen hoster

Brugen af bioakustik har fundet en beskeden plads i det professionelle landbrug, hvor man siden 2013 har kunnet købe mikrofoner til sin svinestald, som sender besked til telefon, tablet eller computer, når grisene begynder at hoste. Det giver svineproducenterne bedre mulighed for forebyggelse og for at behandle tidligere og mere præcist.

I sin seneste rapport ”Gennemgang af bioakustiske værktøjers potentiale til at vurdere landbrugsdyrs sundhed og velfærd”, vurderer Mathilde Coutant, at der er et stort potentiale i at overvåge husdyr med lydsensorer. Alligevel er brugen af bioakustik stadigvæk begrænset.

Som forklaring på dette peger rapporten blandt andet på, at det kan være svært at få algoritmer, som er udviklet i mere kliniske eksperimentelle miljøer, til at fungere i støjende og forskelligartede stalde ude i virkeligheden.

Kluk og grynt kan give bedre dyrevelfærd

Det er dog ikke kun i erhvervet, at bioakustikken har potentiale.

”På et mere grundlæggende plan er det interessant for os forskere at få indsigt i, hvordan dyrene har det, og måske på sigt kunne sige noget om, hvordan man kan forbedre dyrenes forhold og velfærd”, siger Mathilde Coutant.

Og det er faktisk muligt. I rapporten kan man læse, at forskere i de seneste år har været i stand til ikke bare at bruge lyd til at identificere dyrs alder, køn, vækst og vægt, men også til at opdage luftvejssygdomme, infektioner og varmestress. Dyrenes lyde kan gøre os klogere på deres adfærd som spise- og drikkevaner eller brunst. Endelig kan dyrelydene sige noget om dyrenes følelsesmæssige tilstand som stress, men også de mere positive følelser i et dyrs liv.

For eksempel har forventningen om mad eller et støvbad hos høns været knyttet til en række hurtige kluk. Og hos grise var forventningen om at skulle forenes med sin flok forbundet med korte og højere grynt, end når de blev frustrerede over ikke at blive genforenet som forventet.

”Bioakustikken kan potentielt bruges i rigtigt mange sammenhænge, og kan blive et vigtigt værktøj i moderne dyrehold. Men for at nå det mål skal vi overvinde nogle tekniske udfordringer med at optage lyd i praksis, og vi er nødt til at få en bedre grundlæggende forståelse af landbrugsdyrenes vokale kommunikation”, siger Mathilde Coutant.

Allerede i år har hun og en kollega fået midler fra AUFF NOVA Fonden til at lave en bioakustisk undersøgelse, der skal gøre forskere og griseavlere i stand til at opdage en bestemt sygdom hos søer ud fra de lyde, som søerne og ungerne laver.

”Vi er meget spændte på at tage hul på forskningen i bioakustik i praksis, og vi håber på at kunne udvikle en metode til at optage lyde på landbrug på en måde, der vil bane vejen for andre kommende projekter. Og vi håber, at studiet i bioakustik på sigt bliver et tilbagevendende forskningsområde på instituttet”, siger Mathilde Coutant om bioakustikkens fremtid på Institut for Dyrevidenskab og Veterinærmedicin (ANIVET) på Aarhus Universitet.

Rapporten ”Gennemgang af bioakustiske værktøjers potentiale til at vurdere landbrugsdyrs sundhed og velfærd” er lavet under ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening” mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet, og er er en del af et ViD-projekt underlagt styregruppen for Videncenter for Dyreværd.