Videncenter for Dyrevelfærd ønskede i 2022 med studiet ’Udfasning af medicinsk zink og lavt forbrug af antibiotika til grise – hvad betyder det for dyrevelfærden?’ at få lavet en undersøgelse af dyrlægers og svineproducenters holdninger til at skulle mindske brugen af antibiotika og undgå at bruge medicinsk zink i forhold til dyrevelfærden hos grise. Studiet blev udført før forbuddet mod zink indtrådte i sommeren 2022 og er nu udkommet som en rapport.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af kvalitative interviews med seks dyrlæger og 10 konventionelle svineproducenter. De deltagende svineproducenter var udvalgt på baggrund af deres erfaring med at reducere brugen af antibiotika og/eller medicinsk zink. Dyrlægerne var udvalgt på tværs af alle seks praksisser med specialiserede svinedyrlæger i landet. 

Studiets interviewpersoner pointerer, at driften i farestalden er en af de fundamentale faktorer for smågrisenes sundhed. For nuværende er denne drift markant påvirket af, at meget store kuldstørrelser ofte fører til mange flytninger af pattegrisene mellem kuldene og lav fravænningsalder. Også problematikker i forhold til meget uuddannet personale i besætningerne fremhæves. Bliver disse strukturer optimeret, er vurderingen blandt de adspurgte svineproducenter og dyrlæger, at behovet for zink og antibiotika bliver reduceret.

Visse bekymringer for zink-udfasningen

”En so får mange flere grise, end den kan passe. I Danmark får en so i gennemsnit et kuld på 17,9 smågrise, men den har kun 14 patter, så derfor må man flytte pattegrisene rundt til ammesøer, og nogle bliver fravænnet ved tre-ugers alderen eller tidligere. De mange flytninger gør det svært at beskytte grisene mod smitte og derfor er de uhensigtsmæssige. Men fordi kuldstørrelserne er så høje, kan det være nødvendigt,” siger medforfatter til rapporten ph.d. Hanne Kongsted.

I Danmark har det længe været meget almindeligt at bruge zink i høje doser - såkaldt ”medicinsk zink” - i foderet de første 14 dage efter fravænning for at undgå fravænningsdiarré. EU har nu forbudt brugen af disse høje doser af miljømæssige grunde, og fordi det risikerer at selektere for antibiotikaresistens.

Med medicinsk zink har man hidtil kunnet forhindre udbrud med fravænningsdiarré og såkaldt ødemsyge, som er en dødbringende blodforgiftning, der begge skyldes infektion med E.coli-bakterier.

Mange af de interviewede svineproducenter og dyrlæger var urolige for, at der med forbuddet bliver opbygget en meget stor smitte, som de ville have svært ved at håndtere, uden at det ville medføre alvorlig sygdom og dødsfald. De fleste svineproducenter og dyrlæger havde dog indtil videre ret positive erfaringer med at udfase zink, og mente, at de ved hjælp af justeringer i foderet også nok skulle kunne klare forbuddet.

Stor inspiration fra Opdræt Uden Antibiotika (OUA)

”Det kommer frem i studiet, at ganske mange grise bliver behandlet med antibiotika uden at være syge. Det sker, fordi der ofte bruges flokbehandlinger af hele stier eller hele staldsektioner, hvis man ser sygdom hos en vis mængde af grisene. Forebyggende brug af antibiotika er forbudt. Flokbehandlinger er fuldt lovlige, men det er et oplagt sted at fokusere, hvis man ønsker et lavere forbrug af antibiotika til grise,” siger Hanne Kongsted.  

Nogle af svineproducenterne i studiet er OUA-producenter, ”OUA” står for Opdræt Uden Antibiotika”, hvor de efter aftale med slagteriet producerer grise, som de garanterer, ikke har været antibiotikabehandlet gennem hele livet. Dyrlægerne og OUA-producenterne var generelt meget tilfredse med OUA-konceptet. De havde erfaring med, at denne type produktion kan fungere som en løftestang til at ændre de forhold i driften, der tidligere havde ført til et større behov for antibiotika. Ved at arbejde med forebyggende tiltag var OUA-produktionen i mange tilfælde et eksempel på, at lavt forbrug af antibiotika og god dyrevelfærd kunne gå hånd i hånd.

Det helt store problem, som OUA-producenterne påpeger, er forekomsten af ”navlebuler”, som nogle oplevede, var blevet fordoblet efter ophør af rutinemæssig antibiotikabehandling ved fødsel. ”Navlebuler” er en fællesbetegnelse for brok og andre af buler på navlestedet.  Hvorvidt navlebulerne i sig selv udgør et velfærdsproblem, var der forskellige holdninger til. Flere påpegede, at den afgørende problematik snarere var madspild, da grise med større buler ikke må transporteres og derfor ender med at blive aflivet i besætningerne.

Svært at skaffe medarbejdere

Det er meget gennemgående i studiet, at både svineproducenter og dyrlæger nævner en sammenhæng mellem manglen på kvalificeret arbejdskraft i staldene og brugen af antibiotika. Svineproducenterne har meget svært ved at rekruttere uddannet personale med tilstrækkelige dansk- eller engelskkundskaber, så de må klare sig med, hvad de kan få og acceptere en meget stor udskiftning i personalet.

”Det ser desværre ikke ud til at være attraktivt for unge mennesker at arbejde i de danske svinebesætninger. Vi har en meget moderne svineproduktion i Danmark med ”toptunede” avlsdyr, som faktisk kræver højt kvalificeret personale, hvis man samtidigt vil have, at produktionen skal foregå med et minimalt forbrug af antibiotika. Dyrlægerne og svineproducenterne nævner i studiet, at de bruger meget tid på at uddanne personalet, men sprogvanskelighederne samt manglende forudgående forudsætninger gør, at der kan ske mange misforståelser. Derfor bruges antibiotika nogle gange som en form for sikkerhed, så man føler, at man på den måde beskytter dem mod sygdom og dårlig velfærd,” fortæller Hanne Kongsted.

Forfatterne konkluderer, at der er forskellige områder, hvor der er behov for mere viden.  F.eks. er der behov for en undersøgelse, der inddrager medarbejderne og deres oplevelser og erfaringer, fordi de er så centrale i forhold til at sikre et lavt forbrug af antibiotika og samtidig god dyrevelfærd i besætningerne.