Udsætterso er et begreb, der dækker den periode af en sos liv, der går fra landmanden beslutter at slagte hende og indtil hun er aflivet på slagteriet. Perioden kan vare fra få timer til flere uger og afhænger blandt andet af, hvor ofte svineproducenten sender søer til slagtning. Danske svineproducenter slagter typisk omkring halvdelen af deres søer hvert år, men alligevel har denne fase af søernes liv kun fået begrænset forskningsmæssig opmærksomhed.

For at få mere viden om denne fase af søernes liv – med fokus på transporten til slagteriet - har forskere ved AU, i samarbejde med kollegaer fra Teknologisk Institut/DMRI, gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt danske svineproducenter. Undersøgelsens hovedresultat er at der var stor variation med hensyn til erfaringer med og holdninger til emner som transportegnethed, udleveringsfaciliteter og brug af skånetransport.  

Formål med spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er led i et større projekt ’SOTRANS’, som har til formål at forbedre slagtesøers transport til slagteriet. ”Fordi der findes så lidt viden på området, så følte vi at en spørgeskemaundersøgelse var et godt sted at starte”, fortæller seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

Alle svineproducenter i Danmark, som leverer søer til slagtning på et af de store danske soslagterier (i alt ca. 885 producenter) modtog spørgeskemaet på e-mail, og der foreligger besvarelser fra 41% af svineproducenterne. Ud fra besvarelserne var det tydeligt, at der er tale om en relativt homogen gruppe - de var næsten alle sammen mænd, besætningsejere, midaldrende og erfarne svineproducenter.

Spørgsmålene i undersøgelsen søgte svar på følgende:

1) Hvor tit leverede svineproducenterne søer til slagtning og hvor mange sendte de typisk afsted?

2) Hvis de var i tvivl om transportegnethed, hvad skyldtes tvivlen så? Hvad gjorde de, når/hvis de var i tvivl?

3) Havde de prøvet, at en chauffør afviste en so, som de gerne selv ville have sendt afsted? Hvis ja, hvorfor?

4) Havde de prøvet det samme med dyrlægen på slagteriet?

5) Hvilken form for udleveringsfacilitet brugte de til søerne i timerne før udlevering? Hvor længe opholdt søerne sig der og hvilke ressourcer var tilgængelige?

6) Var der særlige vejrforhold der – efter deres mening – påvirkede søerne? 

7) Hvor tit benyttede de skånetransport?

Resultater fra undersøgelsen

Vurdering af transportegnethed
På spørgsmålet om tvivl om transportegnethed kunne svineproducenterne vælge mellem 11 forskellige muligheder. Her valgte mange (80 %) halthed og skuldersår (47 %) som årsager til tvivl, men for alle 11 muligheder, var der deltagere, der var i tvivl. Flere deltagere foreslog andre årsager til tvivl, som for eksempel yversvamp. Enkelte deltagere (ca. 2 %) svarede, at de aldrig var i tvivl.

Jf. dansk lovgivning er det ikke kun landmænd, men også chaufføren af lastbilen, som skal tage ansvar for dyrenes transportegnethed. Adspurgt om hvorvidt svineproducenterne havde oplevet at få en so – som de selv havde taget fra til slagtning – afvist af chaufføren, svarede næsten 80% at de aldrig eller mindre end 1 gang pr. år havde oplevet dette. Kun 10% af deltagerne svarede at de oplevede afvisninger af søer fra den tilsynsførende dyrlæge på slagteriet 1-flere gange pr år. Næsten 70% havde aldrig oplevet det.

Adspurgt om hvad der havde forårsaget sådanne afvisninger, svarede deltagerne igen ofte halthed eller skuldersår, men for tynde søer blev også nævnt som årsag til afvisninger fra dyrlægen.

Skånetransport

Jf. dansk lovgivning kan dyr, der er lettere syge eller tilskadekomne godt være egnede til transport. I sådanne tilfælde skal de skilles fra andre dyr i lastbilen og der skal tildeles ekstra strøelse.

Generelt benyttede deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen kun sjældent denne mulighed (kun 7% brugte skånetransport mere end én gang årligt). Adspurgt om hvorvidt de mente, at søerne havde gavn af skånetransport, så var det da også kun ca. halvdelen af deltagerne, der mente at denne mulighed var en fordel for søerne.  

Udleveringsfaciliteter

Transport af søer til slagtning foregår typisk ved, at lastbilen samler søer op i flere besætninger før ankomsten til slagteriet. Dette betyder, at især de sidste svineproducenter på en tur, bør forholde sig til smitterisiko fra lastbil (med fremmede dyr) og chauffør. For at løse denne udfordring benytter mange danske svineproducenter såkaldte udleveringsvogne. Kort fortalt, så læsser landmanden selv de søer der skal slagtes på en vogn, og kører dem hen i nærheden af offentlig vej. Dér bakker lastbilen så til, og søerne læsses på lastbilen – helt uden at lastbil eller chauffør har været i kontakt med besætningens bygninger, personale eller øvrige dyr. Der er dog også svineproducenter, som benytter særlige udleveringsstier, hvorfra dyrene kan læsses på lastbilen fra stalden via en rampe. Adspurgt om, hvilke faciliteter de benyttede til deres slagtesøer, svarede 16% af deltagerne, at de havde udleveringsrum, mens 76% brugte udleveringsvogn. Resten af svineproducenterne benyttede udendørs stier eller andre løsninger – afhængig af om de var første besætning på ruten.

Ifølge danske regler må søer opholde sig i udleveringsvogne i op til to timer uden at denne periode tæller med i transportens varighed. Adspurgt om hvor lang tid deres søer typisk ventede, svarede næsten alle, at de overholdt denne grænse. Anderledes stod det til med dyrenes adgang til ressourcer som overdækning og adgang til vand i udleveringsvognene. Her svarede kun meget få (4 %) at deres søer havde adgang til vand, og kun ca. en fjerdedel, at der var overdækning på vognene.

Et af undersøgelsens sidste spørgsmål fokuserede på vejrets betydning for dyrenes adfærd. Her svarede relativt mange af deltagerne, at vejret havde ingen (22%) eller kun lille (59%) betydning for dyrene i udleveringsfaciliteterne eller under selve transport.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen indgår nu i nye studier, som søger at etablere forskningsbaserede anbefalinger på dette område. ”Denne fase af søers liv – som på engelsk kaldes ’The pre-slaughter logistic chain’ - er et spændende forskningsområde, og den store variation i svineproducenternes erfaringer og holdninger kan nu danne grundlag for studier til belysning af fordele og ulemper ved de forskellige valg. Det her er et kompliceret område rent juridisk, søerne er en udsat gruppe og transport af dem til slagteriet er ikke uden udfordringer. Der er nok at gå i gang med” slutter Mette S. Herskin.

Fakta om projektet