En afgoldning med mindst mulig belastning er én af forudsætningerne for en succesfuld laktation og derfor en væsentlig del af management i malkekvægsbesætninger. Selvom afgoldning er forbundet med en betydelig arbejdsbelastning i besætningerne og formodentlig også er en belastning for køerne, så har afgoldning i en årrække været overset inden for dansk kvægforskning. I det seneste år har der imidlertid været stigende fokus på de udfordringer og muligheder, der er forbundet med afgoldning af især højtydende dyr. Der findes dog kun meget begrænset viden herom, og det vil forskere ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet nu råde bod på.

Forsøget ved DKC
”Undersøgelsens hovedmål er at klarlægge den kombination af nedmalkning og nedfodring, der medfører mindst belastning og fysiologisk ubalance”, fortæller seniorforsker Mogens Larsen, som står i spidsen for projektet.

I dette forskningsprojekt indgår der følgende fire forsøgsbehandlinger (de sidste 7 dage før afgoldning), som hver inddrager 15 højtydende køer:

1.      Uændret foderniveau + uændret malkning

2.      Uændret foderniveau + nedmalkning

3.      Nedfodring + uændret malkning

4.      Nedfodring + nedmalkning

”Den mest enkle afgoldningsstrategi er en brat afgoldning, dvs. at undlade såvel nedfodring som nedmalkning og blot flytte koen direkte til en goldkogruppe samtidigt med brat ophør af malkning og overgang til ad libitum fodring med goldkoblanding. I dette projekt vil vi sammenligne denne enkle strategi med en traditionel afgoldning (dvs. samtidig nedfodring og nedmalkning) samt med forsøgsbehandlinger, hvor kun nedfodring eller nedmalkning praktiseres”, fortsætter Mogens Larsen.

Konsekvenser af afgoldning undersøges

Undervejs i forsøget vil der blive målt på indikatorer, som kan fortælle noget om de velfærdsmæssige konsekvenser af afgoldningen - eksempelvis køernes aktivitetsniveau og liggetid samt tegn på sult, ubehag eller smerte. Endvidere analyseres blodprøver fra køerne for tegn på fysiologisk ubalance, hvor der kigges på afvigelser i stofskifteindikatorer som frie fedtsyrer (NEFA), ketonstoffet beta-hydroxyburyrat (BOHB) samt glukose. 

Figur. Kombinationer af nedfodring og nedmalkning bliver undersøgt i forsøget for at kvægbrugeren kan optimere sin afgoldningsprocedure under hensyntagen til produktion og velfærd.

Nye anbefalinger til afgoldningsstrategier på vej

Dette forskningsprojekt er blandt de første til at belyse omfanget af problemer forbundet med afgoldning af moderne danske malkekøer, og projektet vil bidrage med ny viden om muligheder for at lette afgoldningsprocessen:

”Projektet vil afdække, hvor stort problemet med afgoldning egentlig er for køerne - såvel fysiologisk som velfærdsmæssigt. Resultaterne skal danne grundlag for anbefalinger vedrørende afgoldningsstrategier, herunder forskellige kombinationer af nedmalkning og nedfodring og dermed hjælpe den enkelte kvægbruger med at optimere sin afgoldningsprocedure under hensyntagen til produktion, sundhed og velfærd”, slutter Mogens Larsen.

Projektet løber i perioden 2017 – 2020 og støttes af Mælkeafgiftsfonden.

Flere oplysninger

Mogens Larsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Mogens.Larsen@anis.au.dk

Margit Bak Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: MargitBak.Jensen@anis.au.dk