Vigtigheden og interessen for en korrekt fosfortildeling er stor, da underforsyning med fosfor kan gå ud over grisenes produktion, sundhed og velfærd, mens et overskud kan ende i vandmiljøet, hvis det ikke udnyttes af planterne under dyrkningen.

Fosfor er essentielt for at opbygge og vedligeholde et sundt og stærkt skelet. I knoglerne sker der til stadighed en opbygning (aflejring) og resorption (mobilisering) af mineraler. Det er balancen mellem de to procestyper, der sikrer vækst og styrke af knoglerne. De to processer er naturgivne og sikrer sunde og holdbare knogler, som er tilpas mineraliserede og også er tilpas ’elastiske’. Det betyder, at hvis der aflejres for meget fosfor og calcium, bliver knoglerne for stive og mister deres elasticitet med større risiko for brud. Det er derfor vigtigt at fokusere på dynamikken dvs. forholdet mellem aflejring og resorption også kaldet ’knoglestofskiftet’.

Nu har studier ved Aarhus Universitet i Foulum vist, at udskillelsen af stoffer (metabolitter) forbundet med knoglestofskiftet kan være nyttige som biologiske markører for, om grise får tilstrækkeligt fosfor-tilskud i foderet.

På jagt efter nye nyttige biomarkører

Traditionelt har knogle-dynamikken (bone dynamics) været målt vha. brudstyrke, aske- og mineralindhold. Men dette kræver som hovedregel, at grisene slagtes. Denne metode bidrager derfor kun til et statisk ”her og nu”-billede af knoglernes tilstand. Men hvis man kan måle på knoglernes stofskifte, drager man fordel af at kunne lave gentagne målinger på de samme grise og kan dermed opnå et mere dynamisk billede af tilstanden i knoglevævet i løbet af grisenes vækstperiode.

Derfor har en gruppe forskere ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i Foulum undersøgt, om fodring af slagtegrise med fosfor-niveauer i foderet, som lå både under og over grisenes forventede behov, påvirkede grisenes udskillelse af metabolitter i serum (fra knogledannelse) og metabolitter i urin (fra resorptionsprocessen).

Hypotesen er, at metabolitterne, som dannes i forbindelse med aflejring og resorption af fosfor i knoglerne, kunne være nyttige indikatorer til optimering af grisenes fosfortildeling og til at fastslå evt. under- eller overforsyning med fosfor. Målet med undersøgelsen er i sidste ende at skabe testmetoder til brug i praksis til at sikre, at grise får tilstrækkeligt fosfor tilpasset deres behov i hele vækstperioden.

Fodringsforsøg med slagtegrise

I forsøget indgik sogrise (polte) med tre grise fra seks forskellige kuld. De tre søskende blev tilfældigt fordelt ud på følgende tre behandlinger:

• Lavt P (LP) – 4,2 g fosfor/kg tørstof (eksperimentelt målt fordøjelighed af fosfor 1,5 g /kg tørstof)
• Medium P (MP) – 6,5 g fosfor/kg tørstof (målt fordøjelighed af fosfor 3,1 g /kg tørstof)
• Højt P (HP) – 8,6 g fosfor/kg tørstof (målt fordøjelighed af fosfor 4,9 g /kg tørstof)

Grisene blev fodret med et basisfoder indeholdende byg, hvede og sojaskrå efter de aktuelle danske anbefalinger til slagtegrise (45-110 kg), på nær fosfor og calcium.

Urin og blodprøver blev indsamlet, da grisene vejede henholdsvis 40, 70 og 110 kg, og knogleprøver blev taget ved slagtning.

Effekten af fosforindholdet i foderet måltes på knoglestofskiftet i form af koncentrationen i serum samt udskillelsen af metabolitter fra knoglestofskiftet via urinen. Serum blev analyseret for bl.a. osteocalcin (OC), bone alkaline phosphatase (BAP) og C-terminal telopeptider af type I collagen (CTX-I). Urin blev analyseret for forskellige biokemiske metabolitter som fx pyridinolin (PYD), deoxypyridinolin (DPD) og CTX-I fra knoglenedbrydningsprocesserne.

Overarmsknoglen (humerus) og lårbensknoglen (femur) blev efter slagtning analyseret for mineralindhold (BMC=bone mineral content) samt mineral-densitet (BMD=bone mineral density) med henblik på at have et sammenligningsgrundlag til de biokemiske analyser.

Nyttige markører til bestemmelse af fosforstatus er fundet

Knogledannelses og –resorptions metabolitterne var påvirket af fosfortildelingen med foderet, og udskillelsen af alle metabolitter i serum blev øget på nær OC, som faldt, som respons på LP-fodringen allerede efter to uger med lavt P i foderet. Dette fald blev ikke indhentet ift. de værdier, der blev set hos grise på MP og HP foderet gennem resten af forsøgsperioden. Tilsvarende sås der en stigning i udskillelsen af metabolitter i urin hos LP i forhold til MP og HP grupperne. Der sås ingen markante forskelle mellem MP og HP grisene.

Det kan konkluderes, at OC, BAP og CTX-I i serum viste sig nyttige til at undersøge, om slagtegrise får tilstrækkeligt fosfor i foderet. Endvidere er knogle-resorptionsmetabolitter i urin fundet egnede til undersøgelse af fosforstatus. Analyser af især PYD, DPD og CTX-I er de mest relevante markører – dels pga. deres knoglespecificitet, og dels da disse metabolitter var negativt korrelerede med indholdet af BMD, BMC, aske, calcium og fosfor i knoglerne ved slagtning. Det vurderes, at DPD kan være den mest relevante markør til vurdering og fastlæggelse af fosforbehov over længere tid.

Perspektivet er, at der udvikles egnede hurtige testmetoder, der kan bruges i praksis af landmænd og dyrlæger. Det vil kræve et udviklingsarbejde, som kobler fysiologi og teknologi sammen, før sådanne tests kan tages i anvendelse i praksis. Indtil nu kan prøverne kun analyseres for de nævnte metabolitter i (forsknings-)laboratorier.  

Afslutningsvist skal det nævnes, at reduceret foderoptagelse og lav tilvækst oftest er det, der først ses hos grise, som er underforsynet med fosfor. Denne vinkel blev bl.a. også undersøgt i forsøget, og de publicerede resultater præsenteres i et senere nyhedsbrev.

Læs den fulde artikel: “Bone biochemical markers for assessment of bone responses to differentiated phosphorus supply in growing-finishing pigs”

Flere oplysninger

Hanne Damgaard Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: hdp@anis.au.dk