Kælvning er hos køer forbundet med flere negative risici. En besværet fødsel er meget smertefuld for koen, det resulterer ofte i at koen bliver syg og at kalvene i værste fald dør under fødslen. Ny forskning vil udnytte køernes naturlige motivation til at søge isolation, for på den måde, at give koen mulighed for selv at søge væk fra flokken, så hun får sin kalv i en uforstyrret boks.

Køerne er pressede

Den nye danske lovgivning foreskriver, at køer på stald skal kælve uforstyrret i en separat kælvningsboks. Denne lov er fremsat for at tilgodese en uforstyrret kælvning for koen således at velfærden højnes. Det er imidlertid utroligt svært for landmanden at forudse, hvornår hver ko skal flyttes, for at hun har tid og ro til at kælve. Derfor bliver køer i dag ofte flyttet for sent. En sen flytning betyder i mange tilfælde en sværere og længere fødsel, forbundet med smerte, større risiko for at kalven dør og stor risiko for sygdomme i kølvandet på fødslen.

På den baggrund udvikler forskerne et nyt staldkoncept, hvor koen selv kan flytte sig til en selvbetjent, separat boks, inden kælvning. Her kan koen finde fred og ro til at kælve, og efter kalven er født har parret mulighed for nogle rolige, uforstyrrede timer sammen.

Bedre velfærd gavner landmanden og miljøet 

Når koen bliver flyttet i tide, og får fred til at kælve, går fødslen ofte lettere. Desuden bliver kælvningen mindre smertefuld. Når dette undgås vil koen have mindre risiko for at blive syg ligesom hendes kalv vil have større chance for at overleve. Typisk fordi en sen flytning ofte medfører stress.

Foruden udsigten til en markant forbedret dyrevelfærd, kan landmanden se frem til at bruge mindre tid på at flytte sine køer samt færre penge på dyrlægeregninger. Fremtidens selvstyrende køer får en forbedret sundhed som følge af et uforstyrret kælvningsforløb og det er både til gavn for dyrevelfærden og for landmandens pengepung. Sundere køer bliver i sidste ende en god nyhed for miljøet. Færre syge køer resulterer i mindre miljøbelastning pr. liter produceret mælk.

Det nye koncept i virkeligheden

Udviklingen af konceptet er delt op i tre faser for at sikre at alt bliver testet til punkt og prikke. Første fase undersøger, hvad køer opfatter som en optimal kælvningsboks. Forskellige niveauer af isolation afprøves i et forsøg hvor drægtige køer vælger imellem tre forskelligt udformede bokse a), b) og c) - se poster.

På den måde afslører forsøget, om der findes et optimalt kælvningsboksdesign og i så fald hvordan dette skal se ud, for at koen er motiveret til at gå derind.

Denne viden bruges efterfølgende til at undersøge hvilken type låge, der skal give adgang til boksen. Koen skal selv kunne betjene lågen, men for overhovedet at gide åbne lågen, skal hun være interesseret i at gå ind i boksen. Derfor er det vigtigt at vælge den helt rigtige låge til det helt rigtige boksdesign.

Når koen går ind i boksen er lågens rolle at sikre, at kun én ko ad gangen har adgang til boksen. Dette sikres gennem en mekanisk låge som låser når koen er gået ind, og derefter først igen låser op for flere køer, når den første ko er retur til flokken igen. På den måde sikrer lågen, at ko og kalv er helt uforstyrret i boksen efter kælvning.

Når både boks og låge er udviklet og testet i forsøgssammenhæng skal hele konceptet testes i ”virkeligheden”. Det nye koncept bliver sat op hos en mælkeproducent, hvor det bliver sammenlignet med den traditionelle manuelle flytning af koen. På den måde bliver konceptet kigget efter i sømmene inden det for alvor føres ud i fremtidens mælkeproduktion.

Projektet, der er ledet af Margit Bak Jensen, seniorforsker ved Aarhus universitet, bliver udført ved Danmarks Kvægforskningscenter i samarbejde med Jyden A/S, og er finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Miljø- og fødevareministeriet.

Se projektets hjemmeside.

Flere oplysninger:

Maria Vilain Rørvang, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: maria.vilainrorvang@anis.au.dk