Det virker oplagt, og det giver mening i et bæredygtighedsperspektiv, at en stor del af vores proteinindtag i fremtiden skal stamme fra insekter. Og hvis mennesker ikke selv vil spise insekter, ja, så skal de dyr, som vi gerne vil spise, i det mindste være fodret med insekter i stedet for fx importeret soja.

Men for at nå derhen er der nogle sten, der skal ryddes af vejen først. Blandt andet er det vigtigt at finde ud af, hvad insekterne skal fodres med, for at det bliver en attraktiv kilde til protein både ud fra et økonomisk og et bæredygtigt perspektiv.

”Insekter er interessante, fordi det er en helt ny fødekilde, hvor vi kan genanvende restprodukter og lave det om til en værdifuld, grøn proteinkilde. Restprodukter eller affald, der ellers bare skulle smides ud eller kommes i biogasanlægget. Derved får vi et insektprodukt med højere værdi, end hvis det bare blev lavet om til energi,” siger Kim Jensen, adjunkt på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet i Viborg, og fortsætter:

”Hvis vi kan fodre insekterne med restprodukter, så kommer vi til at stå tilbage med en meget miljøvenlig proteinkilde, fordi vi jo faktisk bruger noget, som allerede har været brugt,” siger han.

En bæredygtig kilde til protein

Ud fra et bæredygtighedsperspektiv giver det altså god mening, hvis insekterne bliver opfostret på menneskers restprodukter. Det, som alligevel havner i skraldespanden, men som stadig er næringsrigt og lækkert for melorme og larver.

Og der er rigelige mængder køkken- og husholdningsaffald derude og en konstant strøm af det, så det ville potentielt være en uudtømmelig foderkilde.

”Insekterne laver skraldet om til noget brugbart, som jo er insekterne selv, som så har en rigtig god foderværdi til fx fisk, kyllinger eller grise. De har sådan set også god næringsværdi for os mennesker, hvis vi var villige til selv at spise dem, men der er vi som forbrugere ikke helt endnu. Indtil videre starter vi med foder, og så har vi jo så en grøn fødekilde, der potentielt kan erstatte store miljøsyndere som fiskemel og importeret soja,” siger Kim Jensen.

Kan insekter rense skraldet?

Men hvad nu hvis den bananskræl, som bliver kasseret som affald, og som soldaterfluelarverne og melormene kaster sig grådigt over, ikke er økologisk og eventuelt indeholder pesticidrester? Hvad nu, hvis selvsamme soldaterfluelarver og melorme blev til fiskefoder, og den fisk, som havde spist insektproteinet, blev serveret til aftensmad hjemme hos Hr. og Fru Danmark? Hvor ville de pesticidrester så ende?

Mennesker ville aldrig spise en bananskræl – økologisk eller ej – men potentielt kunne den alligevel ende i vores maver gennem insektprotein.

En gruppe forskere fra AU Viborg og Fødevareinstituttet på DTU har kigget dybere ind det scenarie på opfordring fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri rekvireret som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening” indgået mellem ministeriet og Aarhus Universitet.

Det har de gjort for at få svar på, hvad der sker med de pesticidrester, som insekter indtager. Spørgsmålet er, om insekterne kan nedbryde pesticider, eller om pesticidrester kan spores i det efterfølgende insektprodukt eller ligefrem ophobes i insekterne?

Forskningsteamet har derfor udvalgt tre pesticider (boscalid, etofenprox og fluopyram), der typisk bliver brugt i landbrugsproduktion og undersøgt, hvad der sker, når henholdsvis sorte soldaterfluelarver og melorme fik fodersubstrater, som var tilsat pesticiderne.

”Problemet ved at opfostre insekter på affald er jo, at det kommer i en stor rodebunke, hvor man ikke kan være sikker på, at der ikke er uønskede ting i. Det kan man være mere sikker på, hvis restproduktet kommer fra fabrikker – fx fra ølproduktion. Men taler man om husholdningsaffald eller affald fra store køkkener og kantiner, så bliver det hele mere usikkert. Det er selvfølgelig ærgerligt, når så meget mad og madrester med godt næringsindhold bliver smidt ud hver dag, og det kunne derfor være en både økonomisk og klimamæssig fordel, hvis det kunne blive genanvendt i stedet for at ryge ud eller i biogasanlægget,” siger Kim Jensen.

Pesticider i insekter eller ej

Lige nu er det ikke tilladt, at madaffald fra køkkener og husholdninger bruges som foder i insektproduktioner på grund af den usikkerhed. Lovgivningen skal dog løbende opdateres, efterhånden som risikofaktorer bliver afdækket, og der skaffes mere viden på området.

Gennem fodringsforsøgene med pesticider er Kim Jensen med til at fremskaffe den viden, som mangler, og som potentielt kunne give adgang til, at affald kunne forvandles til en grøn proteinkilde. Resultaterne af forsøgene viser dog, at det ikke er så ligetil.

”Det ville jo være fantastisk, hvis det var sådan, at insekterne nedbrød pesticiderne og kunne gøre noget, der var beskidt, rent. Men sådan forholder det sig desværre ikke,” siger Kim Jensen og fortsætter:

”Det, vi finder i forsøgene, er, at pesticiderne rent faktisk ophobes i insekterne, så jo mere pesticid, der er i foderet, jo mere pesticid finder vi i larverne. Faktisk bliver koncentrationen i larverne mere end 10 gange så højt, som det vi finder i foderet. Og det er jo noget rod, hvis larverne på sigt skal fodres med husholdningsaffald, der indeholder pesticidrester” siger Kim Jensen.   

Ud fra undersøgelserne kan det altså konkluderes, at de afprøvede pesticider i insekternes vækstsubstrater kan udgøre en risiko i foder til husdyr, da de optages og ophobes i larverne i en grad der afhænger af koncentrationen i substratet, og dermed indgår i fødekæden til den potentielle forbruger.

Fødevaresikkerhed og insekter

Selvom resultaterne ikke kommer bag på Kim Jensen, så er det vigtige forsøg, der understreger behovet for regulering og overvågning af, hvad der fodres til insekterne, så det ikke går ud over fødevaresikkerheden.

”At vores undersøgelser falder ud, som de gør, overrasker mig ikke, for pesticider er jo sådan nogle, der er svære at nedbryde i naturen, for ellers ville de jo heller ikke være særligt effektive mod skadedyr og ukrudt. Derfor er det ikke mærkeligt, at pesticider ikke bare bliver nedbrudt i larvernes tarme. Vi finder ikke nogen højere dødelighed blandt larverne, så larverne overlever sådan set fint at blive fodret med mad med pesticider i. De kan godt holde til det, men det nytter jo ikke så meget, hvis de så bare overfører pesticiderne til os,” siger Kim Jensen.

Resultaterne af holdets undersøgelser viser med tydelighed, at man ikke bare kan give los og lade insekter blive fodret med hvad som helst, som man ikke har nogen kontrol over og som måske, måske ikke indeholder pesticidrester.

”Der er brug for flere undersøgelser og mere forskning på området, for vi ved reelt ikke, om det blot er disse pesticider, som vi testede, der ikke nedbrydes. Der kunne jo godt være nogle, der godt kan. Så hvis vi ikke skal holde os til at konkludere bredt, bliver vi nødt til at kigge enkeltvist på pesticider med potentiale for nedbrydning. Men forsøgene her tegner et billede af, at hvis man vil fodre insekterne med restprodukter, så skal man have ret godt styr på, hvad restprodukterne består af, og hvordan de er produceret. Køkkenerne kan fx holde sig til økologisk produceret frugt og grønt, og ellers skal pesticidholdige skræller og andet effektivt frasorteres inden aflevering til insektproducenten” siger Kim Jensen.