De landmænd - ejere eller driftsledere - der selv går foran i stalden, og ikke blot ser elevens indsats på afstand eller som fortrinsvis arbejdskraft, er også dem, som eleverne synes, de lærer mest af. Hvis en gård kan fungere som både læringsrum, arbejdsplads og et socialt fællesskab, lærer eleverne allermest om dyrenes 

De landmænd - ejere eller driftsledere - der selv går foran i stalden, og ikke blot ser elevens indsats på afstand eller som fortrinsvis arbejdskraft, er også dem, som eleverne synes, de lærer mest af. Hvis en gård kan fungere som både læringsrum, arbejdsplads og et socialt fællesskab, lærer eleverne allermest om dyrenes velfærd.

Det er en af konklusionerne i et forskningsprojekt udført af forskere fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. En tidligere undersøgelse af elevernes forståelse af dyrevelfærd, mens de var studerende på landbrugsuddannelsen, har vist, at praktikkens betydning blev vægtet meget højt i elevernes opfattelse af, hvor de lærer mest om dyr. Men det er første gang, forskere har forsøgt at belyse, hvilken indflydelse praktikopholdet har på elevernes forståelse af dyrevelfærd.  

- I uddannelsen til faglært landmand er det i dag lagt ind i læringsmålene, at eleverne skal opnå viden om dyrevelfærd undervejs i skoleforløbet. Men hvordan eleverne lærer om dyrevelfærd i praktikken er ikke før undersøgt, siger en af forskerne bag undersøgelsen, postdoc Inger Anneberg.

En vigtig balance

I undersøgelsen har forskerne interviewet 15 landmænd, som alle var eller havde været praktikværter samt elever fra tre landbrugsskoler via fokusgrupper. Hos eleverne viste det sig af største betydning, at praktikopholdet rummer en balance mellem læringsrum, arbejdsplads og socialt fællesskab, og mange af landmændene var også opmærksomme på vigtigheden af denne balance.

- Hvis balancen tipper, og eleven føler sig som ”arbejdskraft” uden tid til fælles refleksion med praktikværter eller kolleger, kan det gå ud over både menneske- og dyrevelfærd, og potentialet for at lære i praksis bliver formindsket. Eleverne lagde også vægt på at få viden gennem fællesmøder på gården, og de lagde vægt på at få anerkendelse og ros, forklarer Inger Anneberg.

 Desuden var det vigtigt for dem, at kommunikationen ikke endte med: ”Sådan plejer vi at gøre”, eller ”sådan har jeg altid gjort og det kan ikke ændres”.

Nogle af landmændene påpegede også vigtigheden af at inddrage eleverne som ’ressource-personer’ med ny viden, men også at det kunne være en udfordring at have elever, som var relativt ’umodne’ og ikke gearede til ’livet på landet anno 2016’.  

Undersøgelsen viste også, at afstand mellem praktiksted og skole til tider er meget stor, og nogle landmænd savner at få kendskab til, hvordan skolen klæder eleverne på, teoretisk og fagligt.

- Interviewene peger på, at uddannelsen vil kunne forbedres, hvis konstruktivt samarbejde sikres, og hvis der er samklang mellem skole og praktiksted i forhold til læringen om dyrevelfærd, uden at det bliver endnu en ’bureaukratisk byrde’ for hverken elev, landmand eller skole, siger Inger Anneberg.

Endeligt peger interviewene på, at dyrevelfærden i høj grad influeres af, at eleverne stimuleres til og får mulighed for at tage ansvar i deres praktikperioder. Arbejdsmiljøet, dialogen, inddragelsen af elevens kompetencer i den daglige drift, og ovennævnte balance mellem praktikstedet som læringssted og arbejdsplads, er alle medvirkende faktorer til dette.

Inger Anneberg forklarer:

- Den nuværende udvikling på mange bedrifter med mange større antal dyr, flere ansatte og mange forskellige nationaliteter, kan påvirke elevens læring og evne til at vurdere dyrevelfærden og dén måde, som dyrene håndteres. Det bør derfor bringes ind i diskussionen.

Yderligere oplysninger

Download DCA-rapporten: Praktikken betydning for elevernes forståelse af dyrevelfærd

Kontakt
Post doc Inger Anneberg
Institut for Husdyrvidenskab/AU
Mobil 21 74 57 08/

Seniorforsker Mette Vaarst
Institut for Husdyrvidenskab/AU
Mobil: 22 90 13 44 

Undersøgelsen er finansieret af Videncenter for Dyrevelfærd.