Aarhus University Seal

Rene klove giver færre problemer

Sygdommen digital dermatitis forekommer oftere hos køer med beskidte klove.

Foto: AU

Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt, om der kan være en sammenhæng mellem klovhygiejne hos køer og forekomsten af digital dermatitis. Forskerne fulgte 1074 køer fordelt på fire besætninger, hvor de scorede klovhygiejnen ved klovbeskæringen på en skala fra 1-4 og sammenholdt karakteren med forekomsten af digital dermatitis. Det viste sig, at en 1-trins stigning i den gennemsnitlige hygiejnescore var forbundet med en 20 procent højere risiko for fund af digital dermatitis ved den efterfølgende klovbeskæring.   

 

I en anden undersøgelse så forskerne på faktorer, der kan påvirke udviklingen af digital dermatitis. Yngre køer og køer i senlaktation havde større tilbøjelighed til at udvikle digital dermatitis. Undersøgelsen viste også, at langt hovedparten af læsionerne heler af sig selv i løbet af et par uger.

 

Læs mere om de to undersøgelser i den seneste udgave af Ny Kvægforskning her.