I en ny undersøgelse har Fødevarestyrelsen fundet indhold over grænseværdien for PFAS i æg fra hobbyhøns. Hønsenes tilskudsfoder er blevet udelukket som kilde, og på den baggrund har styrelsen bedt forskere fra Aarhus Universitet om at afsøge litteraturen og vurdere, hvad der kan være årsag til disse fund.

Tidligere fund af PFAS i økologiske æg er blevet tilskrevet anvendelsen af fiskemel, som har høje niveauer af PFOS og PFAS. Efter fiskemel blev fjernet fra økologisk foder, er PFAS-niveauerne i æg faldet markant, hvilket viser, at foderets sammensætning har afgørende betydning for PFAS-indholdet i æg.

Planter, orme og insekter

PFAS-stoffer er fundet i både planter, regnorme og insekter – især i områder med kendt forurening. Græs fra fx Vestjylland indeholdt målelige mængder PFAS, og processering til græsprotein viste opkoncentrering af stofferne. Internationale studier dokumenterer, at regnorme og insekter kan akkumulere PFAS uden synlige skader, hvilket gør dem til potentielle bærere.

Fritgående høns, som naturligt spiser planter og smådyr i jorden, kan dermed eksponeres for PFAS via miljøet. Studier har vist, at PFAS fra foder og jord kan overføres til æg, og belgisk forskning peger på hjemmeproducerede æg som en væsentlig eksponeringsvej for mennesker.

Forskerne konkluderer, at PFAS kan findes i grønne planter og jordlevende organismer som orme og insekter, især i forurenede områder. Fritgående høns indtager naturligt disse fødeemner og kan dermed eksponeres for PFAS, der vil overføres til æg.

Usikkerheder

Forskerne blev også spurgt ind til, hvad der kan ligge til grund for en forskel i PFAS-forekomst i æg fra høns, der går helt frit og høns, der går i en indhegning, men det kan ikke besvares ud fra den forhåndenværende forskning, da de konkrete forhold med plantedække og insekter i hønsegården vil variere.

Der mangler også viden om, hvordan variationer i miljø og fødevalg påvirker PFAS-overførsel, og hvorfor nogle fritgående høns har højere PFAS-niveauer end andre.

Læs hele notatet her.