Aarhus University Seal

Tag med til kvægkongres og mød forskerne fra AU Viborg

Glæd dig til en række spændende oplæg fra AU Viborgs kvægforskere på dette års kvægkongres den 27. og 28. februar 2023 i Herning. Blandt andet er emner som forlænget laktation, ko-kalv-samvær, krydsning med malkekvæg, fodring med PULP fra bioraffinering, dyrkning af kød og mælk, metanreducerende stoffer (X2 og tang) samt gul/grøn foderration til kalve på programmet.

Hvert år byder Kvægkongressen i Herning på spændende oplæg fra forskerne ved AU Viborg – Forskningscenter Foulum. Dette år er bestemt ingen undtagelse. Mere end 10 forskere fra Aarhus Universitet har lagt sig i selen for at tage kongressens deltagere med på et fascinerende kig ind i kvægforskningens univers.

Her er en oversigt over emnerne og forskerne, du kan møde på Kvægkongressen 2023:

Produktionsresultater ved forlænget laktation

Forlænget laktation er i teorien et godt virkemiddel til at opnå en mere klimavenlig mælkeproduktion, færre produktionssygdomme og bedre produktionsøkonomi. Men hvordan ser det ud i praksis? Det har Aarhus Universitet kastet lys over med et stort forsøg i 48 besætninger. I dette indlæg får du præsenteret forsøgets resultater – med fokus på hvordan køerne klarer at holde ydelsen i den forlængede laktation.

Ved Vivi Mørkøre Thorup Adjunkt, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet

Kultiveret kød og mælk – så langt er forskningen nået

I 2020 fik Aarhus Universitet det første forskningsprojekt vedrørende dyrkning af kød og mælk uden koen. Her tre år efter vil vi præsentere, hvor vi er nået til i dyrkningsprocesserne, og hvor de største udfordringer ligger i produktionen, for at kultiveret kød og mælk kan blive til fremtidens fødevareprodukter.
Ved Stig Purup Adjungeret professor, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Aarhus Universitet Margrethe Therkildsen Lektor, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

Gul eller grøn foderration til slagtekalve?

Bliv klogere på, om det er muligt at fodre slagtekalve med fuldfoder baseret på græsensilage. Hør hvordan foderoptagelse, tilvækst og slagtekvalitet bliver, sammenlignet med kalve, der er fodret på majsbaseret fuldfoder. Vi præsenterer nye resultater fra forsøg på Danmarks Kvægforskningscenter, og du får eksempler på anvendelsen af grønt foder i praksis.
I denne session står Mogens Vestergaard Seniorforsker, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Aarhus Universitet for det ene af de to indlæg.


Fodring med PULP fra bioraffinering

Bioraffinering af kløvergræs foregår nu på to større anlæg, men har udsigt til at blive mere udbredt. Et af produkterne fra bioraffinering er pulp, som kan være et af fremtidens fodermidler. Kvaliteten af pulpen varierer meget, og spørgsmålene er, om der kan laves mælk på det, og hvordan fodring og konservering af pulp kan planlægges i praksis.
I denne session står Nikolaj Peder Hansen Postdoc, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Aarhus Universitet for det ene af tre indlæg.

Ko og kalv sammen i mælkeperioden

Nogle kvægbrugere har allerede indrettet stalden til at have ko og kalv gående sammen i længere tid. Flere overvejer det, men mangler svar på nogle helt centrale spørgsmål: Skal køer og kalve gå sammen hele døgnet, og hvordan fravænnes kalven, så det er mest skånsomt for både ko og kalv? Det har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, og her får du resultaterne.
Ved Emma Hvidtfeldt Jensen Ph.d.-studerende, Maja Berthelsen Ph.d.-studerende, Heather Neave Postdoc. Alle tre fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet.

Nyt om metanreducerende Stof X2 og tang

Vi ser på nogle af de tilsætningsstoffer, som måske skal hjælpe med at sænke køernes metanudledning. Du skal høre om Stof X, som er blevet til Stof X2 og om tang fra danske tangarter, som vil kunne anvendes af økologer. Begge stoffer undersøges på Aarhus Universitet. Vi præsenterer de nyeste resultater om Stof X2 og tangs effekt på metanudledning, mælkeproduktion og foderoptag. Du får også et bud på, hvornår den slags nye tilsætningsstoffer kan forventes at være på markedet.
Ved Mette Olaf Nielsen Professor, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Aarhus Universitet

Krydsningskvier som naturplejere

Det er muligt at opfede krydsningskvier til rødt kvalitetsoksekød på mere ekstensiv vis end ved traditionel slagtekalveproduktion – f.eks. kombineret med naturpleje eller afgræsning af ekstensive arealer. I indlægget beskrives tre eksempler på økologiske produktionssystemer med brug af ammetanter, ligesom resultater for vækst, slagtekvalitet og økonomi vil blive præsenteret.
I denne session står Mogens Vestergaard Seniorforsker, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet for det ene af de tre indlæg.

Nye muligheder i krydsning med malkekvæg

I projektet DairyCross udvikler vi nye redskaber til krydsningsbesætninger og undersøger alternative besætningsstrategier. I indlægget sætter vi fokus på de af vores resultater, som du kan tage med hjem og bruge med det samme, og som skaber mest værdi for dig og din besætning.

I denne session står Julie Brastrup Clasen Postdoc, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet for det ene af to indlæg.

Kulstoflagring ved græsdyrkning

Dyrkning af flerårige afgrøder som græs betragtes som en løsning, der kan binde mere kulstof i jorden. I dette indlæg præsenterer vi helt nye forsøgsresultater med kulstoflagring ved øget græsandel i sædskiftet. Og vi præsenterer de samlede økonomiske konsekvenser på bedriftsniveau.

I denne session står Jørgen Eriksen sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet for det ene af to indlæg.

Vel mødt på kvægkongressen.
Læs mere om Kvægkongres 2023 og tilmeld dig her.