Fosfor spiller en vigtig rolle i en række processer i kroppen, og i særdeleshed er fosfor essentielt for et sundt og stærkt skelet, da mere end 80 procent af kroppens indhold findes her. Men fosfor er også i spil, når der tænkes miljø. I en årrække har der været fokus på at nedbringe mængden af fosfor, der tilføres miljøet, ved f.eks. at øge tilgængeligheden af fosfor i fodermidlerne til svin samt muligheder for at reducere fodernormen. 

På daglig basis i svineproduktionen er det imidlertid ikke muligt at undersøge knoglernes tilstand i forhold til forsyningen med fosfor, uden at det kræver et indgreb på dyret. Der kræves mere præcis viden om dyrenes behov og praktisk anvendelige metoder til at vurdere deres fysiologiske fosforstatus, så der ikke bliver gået på kompromis med svinenes velfærd. 

Derfor har et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet haft fokus på at udvikle en non-invasiv metode, der kan give informationer om svins fosforstatus og knoglernes metabolisme.

Knoglernes aktivitet kan måles i urinen

Knoglevævet er metabolisk aktivt, hvilket betyder, at det kontinuerligt opbygges og nedbrydes (remodelleres). I væksten er denne proces vigtig for at ekspandere skelettet, og hos udvoksede individer er det vigtig for at reparere og vedligeholde skelettet. Nedbrydningsprodukter (metabolitter) fra remodelleringen udskilles med urinen.

Projektet har udviklet en ny metode, der kan bestemme andelen af metabolitter fra knogleomsætningen i en enkelt urinprøve, som et mål for, hvordan fosforforsyningen kan påvirke knoglernes metabolisme. Den nye metode giver mulighed for, at der kan tages flere prøver fra samme dyr, hvorved f.eks. effekten på knoglemetabolismen af en ændring i fosfortildelingen kan følges. Dette står i kontrast til klassiske målemetoder, hvor det har været nødvendigt at slagte og udtage knogler fra dyret.

Lav fosfortildeling forårsager øget metabolitudskillelse

I projektet er der undersøgt, hvilken effekt et meget lavt fosforindtag har på knoglerne. Da knoglemetabolismen forløber kontinuerligt, vil det altid være muligt at påvise et vist niveau af knoglemetabolitter i urinen. Hvis indholdet af fosfor i foderet derimod reduceres, ses der et øget indhold af knoglemetabolitter i urinen. Det understøttes af målinger af knoglens indhold af fosfor og kalcium, samt tætheden af mineraler foretaget på de samme dyr, hvor det ses at både indholdet af fosfor og kalcium samt mineraltætheden er markant reduceret. Udviklingen af metoden med henblik på kommerciel anvendelse kræver dog stadig en del udviklingsarbejde.

Flere oplysninger

Postdoc Kristina Ulrich Sørensen
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Email: krus@anis.au.dk
Telefon: 87157493