Brugen af dyr i dyre-assisteret terapi og støtte fra f.eks. servicehunde har potentialet til at blive et vigtigt supplement som hjælp til sårbare mennesker, samt i behandlingen af patienter med psykiatriske diagnoser. I Danmark er implementeringen af besøgshunde på plejehjem steget markant det sidste årti, efter at det er blevet muligt for plejehjem i hele landet at få regelmæssige besøg fra frivillige hundeejere og deres godkendte besøgshunde.

En anden trend er ”Green Care” eller ”Care Farming”, som tilbyder naturbaserede tilbud til sårbare grupper af mennesker, hvor kontakten til dyr er et centralt element. Dertil kommer, at brugen af servicehunde til bl.a. krigsveteraner samt heste-assisteret terapi er i vækst.   

Mangel på videnskabelig dokumentation

Anvendelsen af terapidyr har efterhånden fået stor bevågenhed, hvilket også afspejles i antallet af undersøgelser om emnet.

”Men på trods af, at et stigende antal studier antyder, at dyre-assisteret terapi er et godt behandlingssupplement for adskillige patientgrupper, mangler der solid videnskabelig dokumentation for dyrs positive effekter på mennesker”, fortæller én af de førende forskere på området, Karen Thodberg fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

”Dertil kommer, at der næsten ikke findes viden om, hvilke årsagssammenhænge og mekanismer der ligger bag disse rapporterede effekter”, forklarer Karen Thodberg.

Derfor skal der, i et nyt projekt ”ANIMAL CONTACT”, ledet af Karen Thodberg, arbejdes på at identificere de helt basale responser hos personer, når de er i kontakt med dyr – mere specifikt, hunde. Endvidere skal det undersøges, hvilke typer af effektmål der i praksis kan anvendes i forbindelse med terapi-sessioner.

Et helt nyt forsøgs-setup

I første del af projektet vil der blive arbejdet med raske testpersoner i et standardiseret forsøgs-setup, hvor personerne udsættes for hundekontakt med forskellig intensitet – både hvad angår øjenkontakt,  mulighed for berøring, og anden fysisk interaktion med hunden. Herefter skal personerne testes i enten afslappende, stressende eller fysisk krævende situationer, hvor interaktion med hund er en del af testsituationen, men hvor personerne selv vælger, hvor meget de vil interagere med hunden.

I et nyt forsøgs-setup får testpersonerne mulighed for at have kontakt til en hund med forskellig intensitet. Arkivfoto: Mette S. Herskin.

På denne måde får forskerne mulighed for at sammenligne en række fysiologiske, psykometriske (fx mål for depression, angst, personlighedstype) og adfærdsbiologiske mål hos en homogen gruppe af personer og indhente grundlæggende viden.

”Ved at anvende raske personer og standardisere forsøgsbetingelserne kan vi komme et vigtig skridt videre i at forstå, hvordan dyr helt grundlæggende påvirker os mennesker. Det næste skridt er at forstå, hvordan personer med forskellige udfordringer reagerer, og hvordan vi kan måle det og hvorvidt disse mål kan bruges i praksis. Studiet er det første af sin art og udfylder dermed et stort behov inden for dette forskningsfelt” siger Karen Thodberg.

De fysiologiske mål, som forskerne vil indsamle, er bl.a. personernes blodtryk, hjerterytme samt spytprøver til måling af hormonerne cortisol og oxytocin. Ved hjælp at trådløst udstyr måles også personernes såkaldte ”galvaniske hudrespons”. Sidstnævnte er et mål for følelsesmæssig respons, og kendes bl.a. fra løgnedetektorer.

Plejehjemsbeboere og krigsveteraner deltager i undersøgelsen

I projektet indgår to casestudier – dels med plejehjemsbeboere og dels med krigsveteraner.
I det første casestudie måles (på baggrund af de parametre, som bliver fundet egnede i det indledende forsøgs-setup) de umiddelbare fysiologiske og adfærdsmæssige responser hos plejehjemsbeboere, som får besøg med og uden hund. Her identificeres beboernes umiddelbare reaktioner på kontakten med en besøgshund.

I det andet casestudie bruges de udvalgte måleparametre på at undersøge effekten af en servicehunds tilstedeværelse hos krigsveteraner med PTSD (post traumatisk stress diagnose) – både i udfordrende og ikke-udfordrende situationer – dvs. med henholdsvis høj og lav stressbelastning. Her vil der desuden blive inddraget mål for fysisk aktivitet, og i denne del af forsøget vil der også være særligt fokus på hundens reaktioner.

I alle faser af projektet indsamles psykologiske og psykometriske data på forsøgsdeltagerne – både for at forstå, hvordan kontakten til dyr påvirker disse mål, men også for at opnå viden om, hvorvidt menneskers mentale tilstand påvirker deres reaktion på kontakt til hunde. Til at varetage denne del af projektet deltager Professor Lene Vase fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og professor og overlæge i psykiatri, Poul Videbech fra Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup.

Projektet har herudover en række andre samarbejdspartnere, bl.a. Militærets Veterancenter, TrygFonden og de deltagende plejehjem. 

Resultater skal danne basis for videreudvikling af dyreassisteret terapi

”Ved at identificere eventuelle sammenhænge mellem kontakt til dyr og menneskers umiddelbare responser, kan vi opnå den viden, som vi har så stort behov for inden for dette forskningsfelt. Desuden kan vi få identificeret sammenhængen mellem de umiddelbare effekter samt langtidseffekter hos grupper af mennesker med lidelser af forskellig art. Hermed leverer vi både viden og teknikker til at klarlægge, hvilke behandlingselementer der har den største virkning i terapeutisk sammenhæng. Dermed kan vi bidrage til at videreudvikle dyre-assisteret terapi, samt andre typer af hjælp fra dyr, på et solidt videnskabeligt grundlag. Dette kan blive til gavn for mange sårbare mennesker og patienter med psykiatriske diagnoser”, slutter Karen Thodberg.

Projektet ANIMAL CONTACT løber i perioden fra 2020-2023 og er støttet af TRYGFONDEN. 

Flere oplysninger

Karen Thodberg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Karen.Thodberg@anis.au.dk