Miljøvenlige fodringsstrategier til højtydende malkekøer
Resultater fra et Ph.d. projekt, gennemført ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, har vist, at det er muligt at kombinere en øget mælkeydelse med øget N-effektivitet og reduceret metanproduktion ved at tildele malkekøerne et fedttilskud. Ud fra et miljø- og produktionsmæssigt syn skal foderstrategien bygge på højt energi- og proteinindhold i mobiliseringsfasen efterfulgt af nedgang i energi samt supplering med 5-6 % fedt i deponeringsfasen.
I Danmark står malkekøerne for 45 % af den totale N-udskillelse og 56 % af den totale CH4 (metan) udledning fra dyr. Den største variable udgift i mælkeproduktion er foderomkostninger og det er således væsentligt med en fodring der samtidig optimerer produktion og miljøpåvirkninger. Dette er undersøgt i et Ph.d. projekt, hvor det overordnede formål var at undersø- ge mulighederne for nye fodringsstrategier til malkekøer, hvor der fokuseres på en høj ydelse samtidig med at energi- og N-effektiviteten forbedres og metan-produktionen mindskes. Fodringsstrategierne var baseret på effekten af fedttildeling, øget grovfoderkvalitet samt energiog protein-justering.
Forsøget viste, at reduceret proteintildeling (i forhold til 16 % i ts) reducerede mælkeydelsen, men at kraftfoder:grovfoder forholdet ikke påvirkede denne. Det kunne derfor konkluderes, at grovfoder af en god kvalitet kan erstatte kraftfoder i deponeringsfasen uden at påvirke mælkeydelse og -sammensætning negativt, så længe proteinbehovet er opfyldt. Ph.d. projektet har vist, at det er muligt at kombinere en øget mælkeydelse med øget N-effektivitet og reduceret CH4 produktion ved fedttilskud.
Læs hele artiklen i Ny Kvægforskning, april 2015