Aarhus University Seal

Tydelig ledelse er afgørende for dyrevelfærden

En ledelse, som udstikker kursen, er afgørende for, hvordan medarbejdere på husdyrbedrifter agerer i forhold til dyr. Men fælles forståelse blandt de ansatte er også væsentlig. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Det er en udfordring i dagens husdyrbrug, hvordan man sikrer den tilstrækkelige viden om dyrevelfærd hos en stor gruppe udenlandske medarbejdere. Arkivfoto: AU

Kommunikation mellem medarbejdere og ledelse på en husdyrbedrift er central, når det gælder dyrevelfærd. Det viser en ny undersøgelse, som Aarhus Universitet har lavet for Fødevarestyrelsen.

I undersøgelsen har forskere ved Institut for Husdyrvidenskab spurgt et antal nøglepersoner, som alle har deres vante gang i landbruget, hvilke særlige temaer, de synes gør sig gældende i forhold til medarbejderne og dyrevelfærd. Her medvirker blandt andet dyrlæger og rådgivere.

-  De har den direkte kontakt med medarbejderne og kan give et indblik i, hvordan en bedrift er udfordret.  Vi ser, at ledelsens betydning for, hvordan medarbejdere agerer i forhold til dyr, er et dominerede tema, hvor ordene signal eller signalværdi går igen blandt de fleste respondenter, siger professor Jan Tind Sørensen, der har udarbejdet undersøgelsen i samarbejde med post doc Inger Anneberg.

Læs også: Husdyrproducenter: Der skal fokus på pleje af landbrugets image

Han fortsætter:
- Det stigende antal store ejendomme med mange dyr, hvor ejeren ikke nødvendigvis selv er til stede i hverdagen, gør, at det er særligt afgørende, hvordan og hvem der laver aftaler med medarbejderne, hvordan de oplæres og især, hvordan viden afstemmes medarbejdere imellem.

Adfærd er svær at ændre

Det blev desuden påpeget, at en generel højnelse af det faglige niveau kan være centralt i forhold til dyrevelfærd. Der er bl.a. behov for kurser for ufaglærte udenlandske medarbejdere – kurser, der i dag kun udbydes enkelte steder i landet via rådgivere og dyrlæger.

- Men det blev samtidig påpeget, at dårlig dyrevelfærd ikke alene handler om mangel på konkret viden, men i høj grad også om, at adfærd kan være svær at ændre - hos både danske og udenlandske medarbejdere, siger Jan Tind Sørensen og forklarer, at det kan være et problem, at der hersker konstante diskussioner om, hvad slags viden der er den rigtige viden

- Nyere teoretisk viden risikerer at blive talt ned uden at blive afprøvet, eller fordi systemerne ikke tillader, at det afprøves.

Læs også: Ny undersøgelse: Tid og penge afholder landmænd fra at ansætte elever

Krise kan presse velfærden

Samtidig påpeger flere, at dårlige økonomiske tider gør det sværere at introducere ny viden. Krise og pres i landbruget kan føre til, at dyrene og dyrenes velfærd kommer til at stå sidst i rækken.

- Nøglepersonerne fremhæver, at det smitter af på medarbejderne og igen på velfærden, hvis ejeren har begrænsede handlemuligheder for at lave forbedringer, siger Jan Tind Sørensen og forklarer, at besætninger, hvor der f.eks. har været råd til nyt og forbedret staldinventar, har langt bedre muligheder for at leve op til lovkravene, men også til at have menneskeligt overskud i forhold til både medarbejdere og dyr.

- Besætninger med luft i forhold til både ressource og økonomi, lever i højere grad op til mandskabsmæssig pleje og kan have fokus på medarbejdernes uddannelse. 


Yderligere oplysninger

Som led i Fødevarestyrelsens forskningsstrategi ønskes der fokus på landmandens og medarbejdernes rolle i forhold til dyrevelfærd. Fødevarestyrelsen har derfor bedt Aarhus Universitet om at undersøge dette område i to projekter. Første projekt består af en videnopsamling med fokus på, hvad forskningen siger om medarbejdernes rolle i forhold til dyrevelfærd og en status over medarbejdernes baggrund i dansk landbrug i dag.

Hele undersøgelsen er offentliggjort i DCA Rapporten: "Medarbejdere i dansk husdyrbrug: Hvem er de, og hvad er deres rolle i sikring af god dyrevelfærd"

Download rapporten her.

Læs artiklen: Ny undersøgelse: Tid og penge afholder landmænd fra at ansætte elever
Læs artiklen: Husdyrproducenter: Der skal fokus på pleje af landbrugets image

Konklusion i rapporten

  • Mere end hver tredje medarbejder i husdyrbruget er udlænding
  • Kun halvdelen af de danske medarbejdere i husdyrbruget er uddannede landmænd
  • Andelen af medarbejdere, der ikke er faglærte landmænd, er højere blandt udenlandske medarbejdere end blandt danske
  • Fokus på medarbejdernes viden og medarbejdernes uddannelse er centralt – og herunder også ledelsens rolle 
  • Det er en udfordring i dagens husdyrbrug, hvordan man sikrer den tilstrækkelige viden om dyrevelfærd hos en stor gruppe udenlandske medarbejdere
  • Forholdsvis mange danske medarbejdere er ufaglærte, samtidig med at en del husdyrbrugere, af mange forskellige grunde, ser ud til at vægre sig ved at tage danske elever.

Kontakt

Post doc Inger Anneberg
Institut for Husdyrvidenskab
Mail: inger.anneberg@anis.au.dk 
Mobil: 21 74 57 08