KlimaKS: Klima, dyrevelfærd og økonomi i sunde køer

Projektets formål

At udvikle to nye værktøjer til sygdomsovervågning og til vurdering af de forebyggende tiltag i den enkelte besætning.

Projektets baggrund og hovedindhold

En stor del af klimabelastningen fra malkekøer skyldes sygdomme som reducerer effektiviteten og holdbarheden. De mest betydende sygdomskomplekser er mastitis, stofskifte- og klovlidelser. De kan forebygges med mange forskellige tiltag, men forskning viser, at det sker for sjældent bl.a. fordi sygdomsforekomsten og sygdomstabene undervurderes.

For at motivere landmanden til at øge sygdomsforebyggelsen er der behov for værktøjer til overvågning af den sande sygdomsforekomst og til vurdering af de forebyggende tiltag i den enkelte besætning. Det kræver nye helhedstilgange til data-modellering, biologi, økonomi og beslutningsstøtte.

Projektet vil derfor udvikle to nye værktøjer, som kan give landmanden anvisninger til, hvordan sygdomme kan forebygges, ved at anvende information, der bygger på besætningens egne data:

et nyt system til besætningsspecifik sygdomsovervågning og tidlig forebyggelse (Surveil) og
et nyt beslutningsstøttesystem til prioritering af forebyggelsestiltag under hensyntagen til klima og økonomi (KlimaKS-dashboard).

Projektet er organiseret i 5 arbejdspakker:

AP1. Udvikling af sundhedsprofiler og værktøjet ’Surveil’. AP leder: Katrine Lawaetz (Dyrlæger & KO) og Mogens Krogh (AU-ANIVET)
AP2. Modellering af sygdomsomkostninger. AP leder: Søren Østergaard (AU-ANIVET)
AP3. Modellering af forekomst, sygdom- og klimaeffekt. AP leder: Anne Braad Kudahl (AU-ANIVET)
AP4. Udvikling af beslutningsstøtteværktøj ’KlimaKS-Dashboard’. AP leder: Bodil Højlund Nielsen (SimHerd A/S)
AP5. Projektledelse og kommunikation Deltagere: Arbejdspakkeledere og partner repræsentanter.

Offentliggørelse

De vigtigste interessenter er mælkeproducenter, rådgivere og dyrlæger. Disse skal projektet nå via markedsføringsaktiviteter hos Dyrlæger&Ko og SimHerd A/S (udenfor projektet) samt bredere formidling fra de enkelte arbejdspakker. Sidstnævnte formidling til rådgivere og dyrlæger vil primært ske via nationale seminarer og konferencer, bl.a. KvægKongressen. Den bredere formidling vil desuden ske via fagblade og sociale medier.