Formål og baggrund
Projektets formål er at forbedre kvantificering af de globale og nationale opgørelser af enterisk metanudledning fra grise, samt skabe bedre grundlag for mere præcis beregning af CO2e-afgifter fra primærproduktionen ved at opdatere og differentiere metanudbytte faktoren for søer, smågrise og slagtegrise.
Projektets hovedindhold
Hovedaktiviteten i projektet vil være indsamling af nationale og internationale data fra forsøg udført på Aarhus Universitet, Wageningen University i Holland, INRAe i Frankrig, samt litteraturgennemgang af seneste internationale publikationer. Derefter bliver indsamlet data analyseret med henblik på at opdatere og differentiere metanudbyttefaktoren for grise i de forskellige aldersgrupper.
Offentliggørelse
Projektets resultater forventes foreligge i slutningen af 2026, hvor resultaterne bliver offentliggjort på ANIVETS hjemmeside samt publiceret i et internationalt videnskabeligt tidsskrift med open-acces. Resultaterne stilles gratis til rådighed for alle virksomheder inden for grisesektoren.
Projektets resultater er interessante både nationalt og internationalt og formidles nationalt til både ministerier og styrelser, griseproducenter og rådgivere, samt internationalt til FN’s klimapanel IPCC med ambition om at få opdateret og differentieret metanudbytte faktor globalt. Der udarbejdes danske populærvidenskabelige artikler og engelsksproget videnskabelig formidling i internationale, videnskabelige tidsskrifter i løbet af 2026.