VANDKALV søger at komme tættere på den unge kalvs væskebehov, risiko for dehydrering og muligheder for at modvirke dette såvel på stald som under transport.
Projektet er tilpasset EU's lovforslag om dyretransport, og vil konkret etablere praksisnær løsning, som sikrer, at kalve optager væske under transport, samt optimerer indtaget af væske sammenlignet med i dag.
Projektet er søgt af Aarhus Universitet, Københavns Universitet og transportbranchen
Resultater fra projektet offentliggøres løbende i artikler i fagblade indenfor transportbranchen og kvægbranchen samt i videnskabelige artikler, ved kongresser, samt på relevante sociale medier og Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskabs hjemmeside. Resultaterne af det støttede projekt stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den pågældende sektor eller delsektor.