Aarhus Universitets segl

Fjerkræ


Generelt

Fjerkræstaldene på AU Viborg - Forskningscenter Foulum dækker mere end 1.700 m² og rummer faciliteter til bl.a. æglæggere, slagtekyllinger, avlshaner, opdræt og rugeri. Anlægget har kapacitet til 3.000 æglæggere og 10.000 slagtekyllinger og er designet til fleksibel opstaldning, så det kan tilpasses forskellige forsknings- og udviklingsprojekter.

Staldanlægget muliggør registrering på både individ- og gruppeniveau og er udstyret til bl.a. avancerede fodrings- og adfærdsforsøg. Der er også mulighed for opsamling af bl.a. gødnings-, blod- og vævsprøver. Faciliteterne drives af en fast stab af specialiserede medarbejdere med ekspertise inden for pasning, forsøg og tekniske systemer.

Forskning og udvikling

Forskningsaktiviteterne fokuserer på bl.a. velfærd, immunologi, ernæring, sundhed, adfærd, avl og reproduktion med henblik på at optimere udnyttelsen af energi og næringsstoffer i en bæredygtig fødevareproduktion. Projekterne inkluderer også studier af staldinventar, ventilation, klima og teknologiske løsninger til produktionsbesætninger.

Instituttet har stærke kompetencer inden for fjerkræforskning og samarbejder bredt med eksterne partnere samt en tæt tilknytning til andre laboratoriefaciliteter ved AU-Viborg, til analyse af bl.a. foder, blod, urin, fæces og væv. Forskningscenteret understøtter eksperimenter på alle fjerkrækategorier og kan håndtere omfattende dataindsamling og prøvetagning.


Se billeder fra fjerkræsstaldene:


Kontakt

Yderligere oplysninger om faciliteterne og mulighederne for forsknings- og udviklingssamarbejde fås ved direkte henvendelse til: 

Martin Agergaard Fredsted

Driftsleder Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab - ANIVET GIF

Jens Bech Andersen

Chefkonsulent med personaleledelse Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab - ANIVET Center for dyrefaciliteter (CAF)