Faciliteterne til kirurgi og infektionsforsøg på AU Viborg – Forskningscenter Foulum er designet til intensiv opstaldning og avancerede forsøgsopstillinger.
Området omfatter forberedelsesrum, en operationsstue med moderne udstyr, opvågningsbokse, et mindre staldafsnit, grovlaboratorium samt omklædnings- og personalefaciliteter. Grovlaboratoriet er velegnet til forberedelse af udstyr, foder, prøveudtagninger og post mortem-undersøgelser.
Operationsstuen er indrettet til både små og større dyr og giver mulighed for præcis monitorering under indgreb. Infektionsstaldene er opdelt i to separate sektioner samt et forrum.
Anlægget er designet til fleksibel opstaldning af både små og store dyr, hvilket muliggør eksperimentelle studier på individ- og gruppeniveau.
En fast stab af højt kvalificerede medarbejdere sikrer professionel pasning og teknisk drift af forsøgene.
Faciliteterne muliggør avancerede kirurgiske studier, herunder indgreb relateret til bl.a. fordøjelse, reproduktion og fysiologi.
Infektionsforsøg gennemføres under kontrollerede forhold og omfatter studier med specifikke vira og bakterier. Det tekniske setup og den intensive overvågning gør anlægget velegnet til både kortvarige og længerevarende eksperimenter med fokus på bl.a. immunologi og sygdomsudvikling.
Projekterne har ofte en anvendelsesorienteret vinkel, hvor der arbejdes med at optimere næringsstofudnyttelse og bæredygtighed i husdyrproduktionen. Forskningsaktiviteterne understøttes af et tæt samarbejde med eksterne og interne partnere og har adgang til avancerede laboratoriefaciliteter til analyse af bl.a. blod, urin, fæces, vævsprøver og foder.
Yderligere oplysninger om faciliteterne og mulighederne for forsknings- og udviklingssamarbejde fås ved direkte henvendelse til: