Aarhus Universitets segl

Økologisk husdyrplatform

Økoplatformen. Foto: Jens Bonderup

Generelt

Den økologiske husdyrplatform på AU Viborg – Forskningscenter Foulum består af en 1.600 m² stor økohal med tilhørende udearealer til afgræsning og husning af dyr. Hallen er designet til forskningsaktiviteter, hvor der er behov for et stort areal og direkte adgang til udendørs faciliteter. Anlægget giver mulighed for fleksibel opstaldning og kan rumme forskellige dyrearter afhængigt af forskningsprojektets behov.

Økohallen er omgivet af 24 hektar økologisk dyrkede arealer, der bl.a. anvendes til afprøvning af fodringsstrategier, adfærdsstudier og husning af forskellige dyregrupper, herunder bl.a. grise, fjerkræ, kvæg og heste. Arealerne kan indrettes med forskellige indhegninger, farings- og drægtighedshytter til grise samt hytter til både kyllinger og æglæggere.

En fast stab af erfarne medarbejdere sikrer professionel pasning af dyrene og teknisk drift af forsøgene.

Forskning og udvikling

Forskningsaktiviteterne i økohallen og de tilknyttede arealer fokuserer bl.a. på ernæring, sundhed, adfærd og reproduktion i økologiske produktionssystemer. Projekterne har til formål at skabe ny viden om ressourceudnyttelse, dyrevelfærd og bæredygtige løsninger, der kan imødekomme den stigende efterspørgsel på økologiske fødevarer.

Der forskes blandt andet i økologisk fjerkræ og grisehold, herunder adfærdsstudier og udvikling af nye opstaldningsstrategier. Desuden gennemføres studier af økologisk fodring, markafgrøder og samspillet mellem dyrehold og planteproduktion. Forskningscentret samarbejder tæt med eksterne partnere og har adgang til laboratoriefaciliteter til analyse af bl.a. foder, blod, urin, fæces og væv.


Se billeder fra Økoplatformen:



Kontakt

Yderligere oplysninger om faciliteterne og mulighederne for forsknings- og udviklingssamarbejde fås ved direkte henvendelse til: 

Uffe Schmidt

Driftsleder Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab - ANIVET MARK

Jens Bech Andersen

Chefkonsulent med personaleledelse Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab - ANIVET Center for dyrefaciliteter (CAF)