Aarhus Universitets logo
English
En gruppe af Fødevarestyrelsens samarbejdspartnere i Vietnam har været på besøg ved AU Viborg – Forskningscenter Foulum.
Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab skal bidrage til etablering af vigtigt netværkssamarbejde mellem Danmark og Korea/Asien i forhold til at understøtte One Health dagsordenen og bekæmpe antibiotikaresistens på globalt plan ved at balancere og optimere sundheden hos både dyr og mennesker.
Efter beslutningen om, at AU Viborg – Forskningscenter Foulum skal huse de tre nye uddannelser - Veterinærmedicin, Animal Science og Agrobiologi - er der for alvor blevet travlt i Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Det spiller nemlig en helt central rolle i etableringen af de nye uddannelsestilbud. Instituttet har nu også skiftet navn til Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET) samt gennemført en reorganisering.
Det metanreducerende fodertilskud ’Stof X’ har vist sig at spaltes til to molekyler i koens vom. Det ene kan genfindes i mælken – det andet har den metanreducerende effekt. Nu rettes fokus mod den aktive del – ’Stof X2’.
På Food Festival d. 2.-4. september kunne de besøgende få en smagsprøve på kød fra græsfodrede køer fra Organic RDD-projektet GrOBEat og høre mere om forskningen i fødevarekvalitet.
En del af klimapulveret stof X, som har været afprøvet i en årrække, ender i mælken, men et nært beslægtet stof tegner lovende for kvægbrugets metanudledning.
Til at overvåge dyrevelfærden i naturnationalparker, anbefaler forskere fra Aarhus Universitet, at der med en transparent og systematisk tilgang udvikles protokoller til velfærdsvurdering med fokus på ernæring, omgivelser, sundhed og adfærd. Det vil muliggøre dokumentation af velfærden hos dyrene over tid samt danne basis for international vidensdeling mellem projekter.
I den nordlige del Afrika syd for Sahara ser fremtiden for blandt andet mælk fra køer dyster ud. Med klimaændringerne vil temperaturen stige, og græsset vil visne. Uden græs ingen køer, og uden køer ingen mælk, medmindre landmændene skifter fra kvægbesætninger til blandede besætninger af kvæg, geder og kameler. Ifølge ny forskning vil blandede besætninger resultere i en højere mælkeproduktion, lavere forbrug af vand og foder samt mindre udledning af drivhusgas.
Aarhus Universitet står i spidsen for et nyt projekt, som skal undersøge, om pil og hamp har potentiale som bioaktivt fodertilsætningsstof, der kan hæmme metanudledningen fra kvæg. Projektet er et Organic RDD projekt støttet af ICROFS, der er startet i år og løber frem til 2024. Projektet gennemføres i samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Ny Vrå Bioenergi, Bio2Products, Teknologisk Institut og SEGES.
Stof X er en af nøglerne til at reducere metanudledningen fra kvæg. Hør de nyeste resultater om tildeling af Stof X og effekten på metanproduktionen, foderoptagelsen og mælkeydelsen på årets Fodringsdag.
Side 3 af 42
Professor Martin Riis Weisbjerg
Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Kontaktinfo
Se forsøgsfaciliteter
Se projekter om kvæg
Nyhedsbrevet fra DCA udsendes hver uge og orienterer om forskning i husdyr, jordbrug og fødevarer samt kommende arrangementer. Se eksempel på nyhedsbrevet. Ønsker du at abonnere på nyhedsbrevet finder du tilmeldingen her.