Ud af ni nye forskningsprojekter, igangsat af Landbrugsstyrelsen under ”Bedriftsudledningsprogrammet”, står Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET) i spidsen for følgende to projekter:

1. MILK - Bedriftsopgørelser af MILjø- og Klimabelastning fra mælkeproduktionen
   (Aarhus Universitet, SEGES Innovation)
2. OpMet - Kvantificering og reduktion af kvægopdrættets produktion af enterisk metan
   (Aarhus Universitet, SEGES Innovation)

Miljø- og Klimabelastningen fra mælkeproduktionen (MILK)
Formålet med projektet MILK er at kvantificere udledninger fra hele malkekvægskæden, indeholdende de væsentligste faktorer vedr. effekt af foder, tab fra køer, stalde og lagre, effekt af brug af gødning til biogas samt tab efter udbringning af husdyrgødning. Projektet vil dels generere viden om faktorer for de enkelte led i kæden, og dels om deres samspil.

”Målet er at undersøge samspillet mellem de mange processer, som influerer på hinanden. Vi vil dokumentere effekterne afhængig af de forskelle, der kan være mellem bedrifter mht. implementering af potentielle virkemidler og teknologier samt variation i management”, fortæller seniorrådgiver Christian Børsting fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, som er leder på projektet.

Den opnåede viden vil give en række vigtige input til det bedriftsregnskab, der skal opbygges i det igangværende projekt: ”Udvidelse af normtal” (33010-NIFA-21-770) og til klimaværktøjet ESGreenTool samt til DMS og NorFor, der anvendes til fodringsplanlægning på de fleste malkekvægsbedrifter.

Projektet skal, foruden ny viden om emissionen af metan fra køerne, bidrage med nedbrydningsrater og emissionsfaktorer i kvæggødning til at estimere emissioner fra stald og lager og efter udbringning samt biogaspotentiale, baseret på en mere præcis beskrivelse af gødningens sammensætning og på staldindretningen, samt på gyllens opholdstid i stald og lager.

Kvantificering og reduktion af kvægopdrættets produktion af enterisk metan (OpMet)
Formålet med projektet OpMet er at kvantificere respons på velkendte foderadditiver og fodringsstrategier til reduktion af enterisk metan (dvs. metan dannet via den mikrobielle forgæring af foderet i vommen) fra kvieopdræt. Desuden er formålet at få de første data fra praksis for enterisk metan fra opdræt af f.eks. forskellige racer og med forskellig alder fodret med danske foderrationer.

Enterisk metan fra kvæg er klart den største enkeltkilde til landbrugets udledning af drivhusgasser. Men hvor stort et bidrag metan-emissionen, de første to år af koens liv frem til første kælvning, udgør af mælkeproduktionens samlede klimaaftryk er usikkert. ”Men vi formoder, at det er betydeligt og med en stor variation mellem de enkelte bedrifter”, siger professor Peter Lund fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, som står i spidsen for projektet. Han forklarer videre:

”Derfor er målet med dette projekt at kvantificere den enteriske metanemission i den (typisk) to-årige opdrætsperiode frem til første kælvning. Desuden vil vi undersøge gevinster ved metan-reducerende tiltag/interventioner i opdrætsperioden og eventuelle positive afledte gevinster af intervention tidligt i opdrætsperioden på udledningen af metan senere i koens liv. Vi vil således forsøge at påvirke det mikrobielle system i vommen, allerede før kalven bliver en drøvtygger, så dyret i opdrætsperioden producerer mindre metan. Vores hypotese er så, at disse interventioner betyder, at kalven senere i livet, efter at interventionen er stoppet, fortsat vil have en lavere produktion af enterisk metan.”

Om Bedriftsudledningsprogrammet
Baggrunden for ”Bedriftsudledningsprogrammet” er aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug (”Landbrugsaftalen”) fra 2021, hvor der blev fastsat en fælles ambition om, at udledning af drivhusgasser og næringsstoffer skal kunne opgøres for det enkelte landbrug. De nye projekter fra Landbrugsstyrelsen bringer denne ambition et skridt tættere på at blive til virkelighed. De næste fem år skal Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet være med til at forske i disse bedriftsspecifikke udledninger og dermed bidrage til vidensgrundlaget for landbrugets grønne omstilling.