Både i den konventionelle og økologiske produktion af svinekød og mælk bruges antibiotikabehandling af dyrene, når de for eksempel får diarre eller yverbetændelse.

Undersøgelser viser, at antallet af antibiotikabehandlinger er markant lavere i økologiske svinebesætninger end i ikke-økologiske besætninger, og nogle økologiske malkekvægsbesætninger har vist, at de kan producere med et meget lavt niveau af antibiotika.

Der blev i 2015 brugt godt 108 ton veterinært antibiotika i Danmark, heraf gik cirka 75% til svineproduktionen, ifølge tal fra DANMAP. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets opgørelser fra 2014 fik et ikke-økologisk svin mellem 2 (for slagtesvin) og 14 (for fravænningsgrise) gange så meget antibiotika, som et økologisk svin.

Stort potentiale for antibiotikafri produktion 

En ny undersøgelse fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet peger nu på, at antibiotikaforbruget i mange danske økologiske besætninger er forholdsvis lavt og giver et godt udgangspunkt og dermed et stort potentiale for at lave en produktion uden antibiotika.

-          Det er vigtigt at understrege, at et lavt antibiotikaforbrug skal være baseret på et lavt sygdomsniveau, og det kræver en stor indsats for at fremme dyrenes sundhed og forebygge sygdomme. Mange har stadig brug for at ændre på en række forhold, siger Mette Vaarst, som er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet. Hun og professor Jan Tind Sørensen er forfatterne bag rapporten, ”Muligheder for antibiotika-fri produktion af økologisk mælk og svinekød i Danmark”, som blandt andet beskriver strategier for at ændre på disse forhold.

Rapporten er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, og er bestilt af Landbrugsstyrelsen som en del af Aarhus Universitets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Gentænkning af antibiotikaforbrug

Forskerne understreger, at man som økologisk landmand skal gøre sig klart, at man nok kan skabe en besætning, hvori der aldrig bruges antibiotika, men trods stor indsats vil man aldrig kunne skabe en besætning, som er 100% sygdomsfri.

-          Man skal også gøre sig klart, at der er behov for at gentænke brugen af antibiotika i mange tilfælde, hvor det er blevet brugt som standardbehandling og italesat som ’den forsvarlige behandling under de givne forhold’. I virkeligheden kan man ofte forbedre ’de givne forhold’, og når et dyr er sygt, er det tit muligt og mindst ligeså relevant at sætte ind med pleje og andre behandlinger end lige præcis antibiotika. Det kræver bare mere tid, og ofte mere viden og erfaring, siger Mette Vaarst.

Mere robuste dyr

Et af de forhold, der bør fokuseres på for at undgå brug af antibiotika, er, at pattegrisene får mulighed for at die ved modersoen længere tid og dermed får færre problemer med fravænningsdiarre. Der bør også fokuseres på avlsmateriale, så søerne får færre og mere robuste pattegrise.  For malkekvæg kan dyrenes robusthed og immunitet styrkes ved blandt andet at sørge for god plads, luft og hygiejne samt en avlsudvælgelse af kvæg med stærke ben, gode kælvningsegenskaber og andre mål om ’robusthed’.

Hvis man fuldstændig vil undgå antibiotikabehandlinger i en besætning, og dyrene alligevel bliver syge, er det vigtigt at have en plan for håndtering af syge dyr. Her kan man enten bruge alternative behandlinger som smertestillende medicin, eller i svære tilfælde aflive eller flytte dyret til en anden besætning.

Forskellige modeller for antibiotikafri produktion

Rapporten beskriver to forskellige modeller for en antibiotikafri økologisk produktion.

Den ene model omfatter kun det enkelte dyr. Rapporten har trukket en del på erfaringer fra den eksisterende produktion af grise ”opdrættet uden brug af antibiotika”(OUA). At dyret er antibiotikafrit betyder i OUA-sammenhæng, at det ikke selv bliver antibiotikabehandlet gennem sit liv. Dyret kan dog have fået antibiotika indirekte med modermælken, hvis soen er blevet behandlet med antibiotika.  

Det er den type produktion, der omfatter det enkelte dyr, som mange danske økologiske besætninger må forventes at kunne indgå i med en forholdsvis lille indsats, sammenlignet med allerede eksisterende praksis.

Den anden model omfatter hele besætningen.

-          Omfatter modellen konsekvent udfasning af antibiotika fra hele besætninger, vil forholdsvis få besætninger være i stand til at starte med det samme, og vi vurderer, at der vil være brug for en betydelig forberedelse af en del besætninger, siger Mette Vaarst.

En række eksperter er inddraget i rapporten, og de peger på relevansen af at undersøge en ”hybridmodel”, som kombinerer de to typer antibiotikafri produktion.

Større krav til pasning

En produktion uden antibiotika stiller andre krav til pasning af dyrene, og stor årvågenhed og rettidig handling er nødvendig. Derfor skal der bruges flere timer til pasning i besætninger, hvor man søger at nedbringe antibiotikaforbruget.

Læs mere om blandt andet barrierene for antibiotikafri produktion og strategier for sygdomshåndtering uden antibiotika i DCA-rapporten ”Muligheder for antibiotika-fri produktion af økologisk mælk og svinekød i Danmark”

For yderligere oplysninger

Seniorforsker Mette Vaarst

Institut for Husdyrvidenskab, AU

Email: mette.vaarst@anis.au.dk

Tlf.: 87 15 79 24 / 22 90 13 44