Alger har potentiale til at revolutionere vores fremtidige fødevareproduktion og reducere vores klimaaftryk – både som fødevare, men også som foder til dyr.

Visse arter af makroalger, der i daglig tale kaldes tang, har vist sig lovende som metanreducerede i foder til køer, men der er alt for lidt viden om indholdsstofferne, og om disse potentielt kan gives videre til mennesker via køernes kød eller mælk.

I en større rapport ved navn Algae and Climate, der er bestilt af EU-kommissionen under forskningsprogrammet Horizon Europe, har medarbejdere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab bidraget med vigtig viden om netop dette.

Stort potentiale

Professor Mette Olaf Nielsen har sammen med en række kollegaer forfattet en omfattende litteraturgennemgang og dataanalyse med det formål at vurdere, hvordan alger kan integreres i landbrugspraksis, særligt med henblik på at bruge algerne som fodersupplement til en række husdyr.

Rapporten diskuterer blandt andet mulighederne for at dyrke alger i landbaserede systemer som dambrug især i lande med adgang til alternative energikilder som geotermisk energi, men også havdyrkning er undersøgt.

”Det er et ungt forskningsfelt, for indtil for få år siden har man jo bare kunnet dyrke foder til sine dyr på landjorden uden problemer. Men nu mangler vi plads. Så derfor ville det jo være virkelig fordelagtigt, hvis man kunne udnytte havet, der dækker omkring 70 % af jordens overflade,” siger hun.

Og det tyder på, at visse algearter har stort potentiale som dyrefoder, forklarer hun.

”Nogle algearter har høj ernæringsmæssig værdi men er svære at dyrke. Så hvordan får vi opskaleret produktionen,” spørger professoren.

Udover konkret viden om algernes næringsværdi er der nemlig også behov teknologisk udvikling, der kan understøtte opskalering, og også gøre det lettere at udtrække de nødvendige næringsstoffer fra algerne og gøre dem fordøjelige for dyrene.

Mange usikkerheder

Lige så stort et potentiale, der er, lige så mange usikkerheder er der nemlig, forklarer Mette Olaf Nielsen. Litteraturstudiet viser nemlig også, at der mangler meget forskning på området.

”Selvom man kan konkludere, at der er et enormt potentiale, så er der også nogle store udfordringer, der skal løses, for at komme videre.”

Nogle alger indeholder høje niveauer af tungmetaller og andre kemikalier. Mette Olaf Nielsen og hendes kolleger har identificeret de kritiske mineraler i en række udvalgte alger, og redegjort for de forhold, der skal overvejes for at sikre, at algerne ikke havner i dyrenes foder for til sidst at ende i menneskers fødevarer.

Hun forklarer:

”Hele foderindustrien er rigtig interesseret i alternative proteinkilder, og det er der nogle algearter, der egner sig godt til. Og så er der andre algearter, der har en metanreducerende effekt, men indeholder stoffer som klor, brom og fluor, der kan være skadelige for mennesker. Men det er små mængder, der bruges i foderet, så hvor meget betyder det egentlig? Og bliver disse stoffer optaget i dyret? Det er vi kun lige begyndt at undersøge.”

Konklusionen i Mette Olaf Nielsens bidrag i EU-rapporten er klar.

”Der er et stort potentiale. Men der mangler også virkelig, virkelig meget forskning på området. Der er stadigvæk meget, vi ikke ved,” konkluderer professoren.   

Læs hele rapporten om alger og klima her.