En høj andel af kløvergræs i sædskiftet har positive effekter på både miljø og klima, da indlejring af kulstof i jorden øges, mens udvaskning af kvælstof til undergrunden og behovet for pesticider er minimalt. Samtidig kan der årligt produceres 700-1400 kg bioraffineret protein pr ha kløvergræs, der kan fodres som et proteinkoncentrat til én-mavede dyr, hvilket vil sikre en større selvforsyningsgrad af protein for den danske husdyrproduktion som helhed.

Pulp som biprodukt

Ved proteinraffinering produceres der, foruden det grønne proteinkoncentrat, også et fiberholdig biprodukt, som kaldes pulp. Pulpen kan ensileres og anvendes som foder til kvæg og sikrer dermed en total udnyttelse af kløvergræsset og dets positive effekter på miljø og klima. Fodringen af pulp til kvæg kan ses som et alternativ til fodring med kløvergræs, skårlagt, snittet og ensileret på traditionel vis. I tidligere forsøg på Foulum har inkludering af kløvergræspulp i foderet til malkekvæg vist positiv effekt på mælkeydelsen.

Græsmark hvorfra der høstes græs til bioraffinering og til kontrolbehandlingen med snittet græs. Foto: Nikolaj Peder Hansen.

Forsøg med pulp

Derfor har vi i et nyt fodringsforsøg haft fokus på fordøjeligheden og den dertil knyttede metanproduktion. I forsøget blev pulp, som var presset ved forskellige intensiteter, sammenlignet med græs fra samme mark, der var skårlagt på samme tid og efterfølgende snittet. Sammenligningen blev gentaget på to forskellige udviklingstrin, og alt græsset blev ensileret. Den ensilerede pulp og snittede græs udgjorde hver 65 % af tørstof i foderblandingen, som blev fodret til seks køer i et såkaldt ukomplet romerkvadratforsøg.

Vores foreløbige resultater viser, at køerne havde god appetit for den snittede græs såvel som pulpen. Et sideløbende ensileringsforsøg viste desuden, at pulpen havde en god ensilerbarhed til trods for det lave indhold af let omsættelige næringsstoffer, som mikroorganismerne er afhængige af i ensileringsprocessen.

Værdien af pulp for kvægbrugere

Selvom grønt protein er hovedproduktet, udgør pulpen en så betydende andel, at afsætningen af denne, til f.eks. kvægbrugere, er afgørende. I forbindelse med kommercialisering af proteinraffinering fra kløvergræs er en fastsættelse af pulpens foderværdi meget vigtig.

Pulpen kan karakteriseres ved at have nogenlunde samme proteinkoncentration som kløvergræsset fra før proteinraffinering, mens koncentrationen af fiber er højere. Derimod har pulpen gennemgået en ekstrem fysisk behandling samtidig med at de letopløselige proteiner, kulhydrater, andre lavmolekylære stoffer og letopløselige mineraler er trukket ud af plantens celler. Behandlingen medfører, at plantematerialet virker mere flosset, og at plantens fibre er mere eksponeret for mikrobiel nedbrydning i vommen. Den øgede eksponering forventes at forbedre fordøjeligheden af fiber og være en del af forklaringen for den højere observerede mælkeproduktion, der tidligere er fundet ved fodring med pulp.

Effekten af denne fysiske behandling er undersøgt nærmere i det netop afsluttede fodringsforsøg. Resultaterne herfra skal hjælpe til at fastsætte foderværdien af pulpensilagen sammenlignet med en traditionelt snittet græsensilage og resultaterne forventes at foreligge ved udgange af 2020.

Nærbillede af pulp af græs, som er presset to gange i bioraffinaderiet. Foto: Nikolaj Peder Hansen. 

Fakta om projektet