Den globale husdyrproduktion står over for store udfordringer i forhold til behovet for mere bæredygtige produktionssystemer. Mælke- og kødproduktion er i dag kædet sammen med en væsentlig påvirkning af miljø og klima i form af højt CO₂-aftryk, udledning af drivhusgasser, store arealkrav, tab af næringsstoffer til miljøet samt lav biodiversitet.

”AU vil være blandt de bedste i forhold til at bidrage med bæredygtige løsninger til husdyrproduktionens udfordringer og her spiller cirkulær bio-økonomi og den animalske fødevareproduktion en helt central rolle”, siger Klaus Lønne Ingvartsen, leder af Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

”Vores institut har i forvejen en stærk position inden for bioraffinering og udvikling af nye proteinværdikæder – herunder grøn protein. Med Søren Krogh Jensens professorat får vi løftet dette forskningsområde til nye højder, så animalsk fødevareproduktion kan blive en integreret del af den cirkulære bio-økonomi. Dermed kan vi opnå en væsentlig højere grad af ressourceudnyttelse og recirkulering samtidigt med, at vi får sikret de animalske fødevarers ernæringsmæssige kvalitet”, uddyber Klaus Lønne Ingvartsen.

Gennem Søren Krogh Jensens mangeårige ansættelse har forskningsinteressen altid været samspillet mellem foderets næringsstofindhold og dyrenes produktivitet, trivsel og sundhed og ikke mindst de animalske produkters kvalitet. Gennem de seneste år har Søren forsket en del i at optimere udvindelsen af protein og ingredienser fra biomasser som råvarer i foder til både én-mavede og drøvtyggere, herunder fremstilling af grøn protein.

”Jeg er utroligt glad for, at AU har valgt at prioritere mit forskningsområde med et professorat og jeg glæder mig meget til at kunne yde mit bidrag til, at vi får øget cirkulariteten i den animalske fødevareproduktion, herunder at optimere brugen af de grønne biomasser så de kan indgå effektivt og miljøoptimalt i en bred vifte af værdikæder. Jeg mener, at det er en helt afgørende faktor, at vi får integreret større dele af cirklen – ideelt hele cirklen - for at få maksimalt gavn af den cirkulære bio-økonomiske forskning”, siger den nyudnævnte professor Søren Krogh Jensen.

Ribbehøst af rødkløver til fremstilling af grøn protein. Foto: Linda S. Sørensen.

Store perspektiver med bioraffinering

Bioraffineringen er en hjørnesten inden for udviklingen af cirkulære bio-økonomi, hvor der i fremtiden vil blive udviklet og produceret en kaskade af produkter med mange forskellige anvendelser herunder fødevarer, medicin, kemikalier, byggeelementer, energi og meget andet. I mange tilfælde vil størstedelen af biomassen være anvendelig til ernæringsmæssige formål og indeholde betydelige mængder af protein, kulhydrater, fedtstoffer, mineraler, vitaminer og andre bioaktive komponenter.

”Derfor er det af allerstørste vigtighed, at husdyrernæring og optimal produktion af animalske fødevarer bliver en integreret del allerede i udviklingen af bio-raffineringsprocesserne i forhold til at få den højest mulige udnyttelse af biomassen og for at sikre, at processerne er udviklet og fin-tunet, så man opnår den optimale ernæringsmæssige foderkvalitet. I øjeblikket står kvaliteten af mange foderprodukter, produceret som biprodukter fra mange bio-raffineringsprocesser - særligt proteinkvaliteten, over for store udfordringer i forhold til at leve op til kravene som høj-værdi-proteinkilder, fortæller Søren Krogh Jensen.

AU har de seneste år intensiveret forskningen inden for bio-økonomi – ikke mindst med etableringen af Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO). Institut for Husdyrvidenskab har en stor projektportefølje på området, hvoraf de fleste projekter beskæftiger sig med forskellige områder af den bio-økonomiske cirkel. Søren Krogh Jensen står i spidsen for et af CBIO’s forskningsområder ”Fodermidler og biprodukter” og sidder desuden med i CBIO’s styregruppe.

Professor Søren Krogh Jensen

Født 2. december 1959 på en gård i Haunstrup ved Herning.

Arbejdede to år som landbrugsmedhjælper før studiestart på den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Uddannet Cand agro i 1987 fra den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL).

Blev i 1991 Erhvervs Ph.D. fra KVL i samarbejde med Novo Nordisk (Nu Novozymes) i et projekt der omhandlede den ernæringsmæssige værdi af rapsprotein fra vandig enzymatisk ekstraktion af raps.

Ansat som forsker fra 1991 – 1995 ved Statens Husdyrbrugsforsøg/Danmarks JordbrugsForskning ved Husdyrernæring og Fysiologi.

Ansat fra 1995 – 2020 som seniorforsker sammen sted.

Udnævnt til professor ved Aarhus Universitet, 1. juni 2020.

Bor i dag på en lille gård i Nørreådalen ved Bruunshåb, er gift og har tre voksne børn.