Der er brug for nye bæredygtige proteinkilder med lav miljøpåvirkning, hvis vi skal imødekomme miljø- og klimahensyn i vores fødevareforsyning. Derfor har forskere fra Institut for Agroøkologi undersøgt to kvælstofgødede græsser og tre bælgplanter i et forsøg på at finde de mest optimale grønne biomasse til proteinekstraktion.

”Vi har tidligere udviklet en metode, der kan vurdere potentialet for at presse protein ud af grønne afgrøder. Den metode har gjort det muligt for os fremover at kunne finde en afgrødes protein-potentiale helt uden den skulle en tur igennem bioraffinaderiet,” fortæller postdoc Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi.

(Du kan læse mere om screeningsmetoden Cornell Net Carbohydrate and Protein System (CNCPS) her)

Nu har forskerne anvendt metoden til at vurdere potentialet hos fem forskellige afgrøder:

• Hvidkløver
• Rødkløver
• Lucerne
• Alm. Rajgræs
• Strandsvingel

Hvor de tre bælgplanter er ugødede, er græsserne gødet med tre gødningsniveauer.

Lucerne og rødkløver giver mest protein

”Vi har målt udbytte i to år, og når man ser på udbytte alene, så er græsarterne svære at slå, men vi har også kigget på indholdet af råprotein, og der ligger indholdet per tørstof lidt højere i bælgplanterne. Det betyder, at når man kigger efter proteinindholdet per hektar, så ender det faktisk i dødt løb mellem græsserne og bælgplanterne,” siger Henrik Thers.

Den eneste undtagelse er hvidkløveren, der ikke kan følge med de andre planter. Rødkløver har i løbet af de to år et ret svingende resultat, mens lucerne ligger stabilt på højde med de mest gødede græsser, når man kigger på råprotein.

Men der er forskel på hvor bundet proteinet er i planterne. Derfor har forskerne anvendt CNCPS metoden til at undersøge, hvor meget protein, der vil kunne udvindes i et bioraffineringsanlæg. Det viser sig at der især er forskel mellem græs og bælgplanter, hvor en højere andel af proteinet i bælgplanterne har potentiale for at blive udvundet i bioraffineringen.

”Så ligger lucerne og rødkløver pludselig over græsserne. Det er et vigtigt budskab, synes jeg, for der findes jo allerede kommercielle bioraffineringsanlæg i Danmark, og hvis de kun fylder græs i, så vil de ud fra de her resultater få mere ud af at inkludere bælgplanter eller blandinger af græs og bælgplanter i deres grønne biomasse. Der er altså en potentiel produktionsgevinst ved at inkludere de her bælgplanter,” fortæller Henrik Thers.

Flere fordele ved bælgfrugterne

”Der er en vigtig pointe i forhold til lucernen og de andre bælgplanter. Det er, at i og med de ikke skal gødes med kvælstof, så sparer vi formentlig en hel del lattergas, og vi sparer helt sikkert produktionen af gødningen. Så i et klima- og miljøperspektiv, må vi gå ud fra, at resultatet er mere positivt med bælgplanterne,” siger Henrik Thers.

Til gengæld må man påregne, at når mere af den samlede mængde protein i en afgrøde bliver udvundet til koncentratet i bioraffinaderiet, så vil der være mindre tilbage i restproduktet – pulpen. Den bliver ofte tiltænkt som foder til kvæg, og dermed vil foderværdien af pulpen ifølge forskerne være lidt lavere.