Systemet er som en slags FedEx i miniature, hvor buddet er et mælkesyrebakterie, pakken, der bringes ud, er en målrettet medicinsk behandling, og modtageren er et specifikt sted i kroppen.

Forskere fra Aarhus Universitet leder et projekt, der videreudvikler systemet, så mælkesyrebakterier anvendes til at levere medicin direkte til tarmceller for at bekæmpe den kroniske inflammatoriske tarmsygdom Crohns sygdom mere effektivt.  

Det er tidligere vist, at mælkesyrebakterier er velegnede som budbringere af medicin. Det er også vist, at enzymet protein kinase D1 (PKD1) har en helende effekt på tarmceller. Det nye projekt vil kombinere denne viden til at udvikle et behandlingssystem, der er målrettet og effektivt og reducerer bivirkninger.

Projektet er netop bevilget 5,1 mio. kroner fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion og udføres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, University College Cork i Irland, Sygehus Sønderjylland i Åbenrå og medicinalvirksomheden Ferring Pharmaceuticals.

- De nuværende behandlingsmetoder har den svaghed, at medicinen nedbrydes til en vis grad, inden den når ned til tarmsystemet, hvor den skal virke. Det betyder, at behandlingen ikke er så effektiv. Kan man udvikle effektive systemer til at aflevere medicinen, hvor der er brug for den, vil det være et vigtigt gennembrud, siger lederen af projektet seniorforsker Stig Purup.

Surt miljø i maven

Meget af den medicin, der doseres, skal tages igennem munden. Denne metode er nemmest og mest almindelig men er ikke uden problemer. For at komme til at virke skal medicinen først igennem mave-tarmsystemet, hvor den blandt risikerer at blive ødelagt i det sure miljø i maven.

For at komme uden om dette, kan man sende mælkesyrebakterier, som kan klare det sure miljø i maven, af sted med medicinen. Den mælkesyrebakterie, der bruges i denne forbindelse, er Lactococcus lactis (L. lactis). Den er ikke skadelig og hverken etablerer sig eller breder sig i kroppen. L. lactis bliver genmodificeret til at dø, når missionen er overstået.

Der sker også en genmodificering af den for at gøre den i stand til at transportere og aflevere den ønskede medicin til det ønskede sted. Denne teknik vil forskerne afprøve og videreudvikle, så mælkesyrebakterien kan bruges til at levere PKD1 i tyndtarmen.     

God hjælp til tarmen

Flere resultater tyder på, at PKD1 kan virke på flere fronter og forbedre forholdene i tarmen hos patienter med Crohns sygdom. Men det kræver, at den kan komme frem til arnestedet. Det er her, at L. lactis kommer ind i billedet.

- For at PKD1 kan være til stede og virke kræver det et effektivt leveringssystem til tarmen. Til dette formål ser L. lactis meget lovende ud, siger Stig Purup.

L. lactis er meget følsom overfor de salte fra galden, der lukkes ind i tyndtarmen. Det betyder, at bakterien opløses og frigør den PKD1, den har båret på, siden den blev slugt af patienten. I første omgang bliver ”patienten” en gris.

- Vi har specifikt valgt at bruge grise som dyremodel i stedet for rotter, fordi fordøjelsessystemet hos grise og mennesker er meget ens, siger Stig Purup.

Projektet går i gang 1. august 2013.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Stig Purup, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: stig.purup@agrsci.dk, telefon: 8715 7808, mobil: 2934 5955 eller postdoc Marlene Fredborg, e-mail: marlene.fredborg@agrsci.dk, telefon 8714 7812.