Masteruddannelsen ”Vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen” har til formål at efter- og videreuddanne personer, der i det daglige direkte eller indirekte er beskæftiget med husdyrvelfærd. Masteruddannelsen har fokus på såvel biologiske, produktionsmæssige, forvaltningsmæssige som politiske aspekter inden for husdyrvelfærd, så deltagerne bliver i stand til at vurdere, rådgive og vejlede omkring dyrevelfærd i primærproduktionen i forhold til kravene på området. Uddannelsen henvender sig således til professionelle, som arbejder med dyrevelfærd, eksempelvis kontrollører af dyrevelfærd ansat hos myndighederne eller privat, dyrlæger, undervisere på landbrugsskolerne og rådgivere i landbrugssektoren involveret i produktions- og sundhedsrådgivning. Masteren er en relativt ny uddannelse - de første kandidater afsluttede uddannelsen i 2015. 

Men hvordan har det været at gå på denne uddannelse og hvilket udbytte kan man forvente? Det har vi spurgt tre tidligere studerende om og de har meldt følgende tilbage om forløbet:

Anne Hels, embedsdyrlæge, Fødevarestyrelsen:

Jeg har taget masteruddannelsen for at blive opgraderet om dyrevelfærd, men også for at få min akademiske viden frisket op. Da jeg læste til dyrlæge var der ikke noget afsluttende speciale, som der er i dag. Det fik jeg gennem masteren og det gjorde, at jeg er blevet bedre til at søge information og til at skrive. Jeg kan anbefale arbejdspladserne i højere grad at tænke over, hvad de kan bruge sådan nogle som os til, der har den her masteruddannelse. Der hvor jeg bruger masteren i dag er når jeg laver faglige udtalelser til politiet i dyreværnssager eller hvis jeg vidner i retssager. Jeg kan lægge mere vægt bag mine ord, når der bliver spurgt til, hvordan jeg kan udtale mig i sagen, fordi jeg har specialiseret mig i dyrevelfærd. Ude hos landmændene er det ikke det akademiske der tæller, men det betyder noget, at man kan referere til aktuel forskning, for eksempel om hvorfor kalve skal kunne se og røre hinanden. At jeg kan fortælle landmanden, at det kan måles i kalvens blod, at den bliver stresset hvis den ikke kan se og røre de andre. Det er viden, som kan føre til en god dialog om flokadfærd. Uddannelsen var krævende og især synes jeg, det var udfordrende og krævede tålmodighed at indgå i gruppearbejde. Efterfølgende har den givet mig et netværk med blandt andre de mange undervisere, som bidrager undervejs.

Hanne Lerche Voogd, privatpraktiserende kvægdyrlæge, Kvægdyrlægerne – Midt, Bording:

”Jeg søgte på masteruddannelsen på baggrund af det stigende fokus, der er på dyrevelfærd samt et behov for nye faglige input. Her har masteren til fulde levet op til mine forventninger – faktisk har det været langt mere relevant for praksis end jeg havde forventet. Uddannelsen har givet mig en solid faglig ballast og et stærkt netværk. Det har været meget givende og positivt med forskellige faggrupper på holdene – det giver en god dynamik i diskussionerne og sundt og udviklende i at skulle argumentere for sin sag. Jeg har bl.a. også sat særligt stor pris på kommunikationsdelen i studiet – det er særdeles relevant og brugbart i mit daglige arbejde at kunne kommunikere med landmanden på en hensigtsmæssig og motiverende måde. Det er blot ærgerligt, at der ikke er flere fra praksis, der deltager. Det kan jeg kun opfordre til. Men det skal påpeges, at det er et krævende studie tidsmæssigt, men det hele værd og noget man med rette kan være stolt af at have gennemført. Et studie jeg klart kan anbefale til andre”.

Mia Bonnichsen, Dyrlæge, Fødevarestyrelsen, Veterinær Syd:

”Min baggrund for at søge ind på Master i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen var min interesse for dyrevelfærd og ønsket om at lære mere om emnet. Jeg arbejder som dyrlæge i Fødevarestyrelsen, og en del af arbejdsopgaverne er at kontrollere overholdelse af lovgivning vedrørende dyrevelfærd, og at vurdere i hvilken grad dyrenes velfærd er påvirket i den aktuelle situation.
Det har været utroligt givende med den videnskabelige tilgang til dyrevelfærd fra forskerne, og den viden jeg har opnået er virkelig relevant i mit arbejde. Hvis jeg skal fremhæve et par eksempler må det være det biologiske grundlag bag dyrevelfærdslovgivningen, dyrs adfærdsmæssige behov, unormal adfærd, sygdomsadfærd og smerter. Samtidig har det også været nyttigt at kombinere med den kommunikationsmæssige del – som har givet gode redskaber til såvel skriftligt som mundtlig formidling. På masteren blev vi mødt af dygtige undervisere, der var virkelig inspirerende med deres faglighed og engagement. På undervisningsdagene var der et godt fællesskab, rum til diskussioner og en god stemning!
Selv om man skal være indstillet på, at der er mange timers hjemmearbejde, både læsning og opgaveskrivning, kan jeg virkelig anbefale uddannelsen, hvis man har interessen for dyrevelfærd”.

Har ovenstående vakt din interesse, så holder vi informationsmøde om masteruddannelsen i vurdering af Husdyrvelfærd i primærproduktionen onsdag den en 11.april på Aarhus Universitet. 

Flere oplysninger

Inger Anneberg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Inger.Anneberg@anis.au.dk