I maj 2016 besluttede COOP sig for at udvikle et niveaudelt dyrevelfærdsmærke. Ambitionsniveauet var, at alle betydende animalske produkter, både ferske og forarbejdede og både danske og udenlandske, skulle kunne indgå. COOP ønskede, at mærket skulle være forskningsbaseret og bad derfor forskere ved Institut for Husdyrvidenskab om at være konsulenter på udvikling af mærket. Konsulentopgaven er aftalt som indtægtsdækket virksomhed.

COOP ønskede fire niveauer i deres mærke, som var ensartet på tværs af alle produkttyper. Dette førte til udvikling af ét mærke med fire niveauer:  

”Det gode staldliv”, ”Det gode udeliv”, ”Det økologiske liv” og ”Det ekstra gode liv”.

Krav til de fire niveauer af velfærdsmærket
Kravet for hvert niveau var, at det skulle have en standard for dyrevelfærd, der var markant højere end gældende praksis. COOP ønskede, at ”Det økologiske liv” svarede til EU standard for økologisk produktion (suppleret med et krav til transport) og at ”Det gode udeliv” for fjerkræ svarede til fritgående og for svin og kvæg svarede til Dansk frilandsproduktion. ”Det ekstra gode liv” er ikke en standard, men beskriver en procedure for godkendelse af enkelte produkter, som inddrager uafhængige velfærdseksperter i en vurdering af, om dyrevelfærden overordnet set er bedre end de tre underliggende niveauer.

Kravet for hvert niveau af mærket var, at det skulle have en standard for dyrevelfærd, der var markant højere end gældende praksis.   

Forskernes arbejde
Konsulentopgaven er indtil nu gennemført af professor Jan Tind Sørensen, seniorforskerne Lene Juul Pedersen og Margit Bak Jensen samt forsker Anja Brinch Riber. Forskernes arbejde består i at foreslå kriterier og beskrive, hvad hvert kriterie betyder for dyrevelfærden. Det endelig valg af kriterier er COOP’s ansvar. Derudover hjælper forskerne med at udpege eksperter, der kan vurdere produkter til ”Det ekstra gode liv”.

Ifølge professor Jan Tind Sørensen har det været en udfordrende opgave at beskrive dyrevelfærden for alle kriterier ud fra tilgængelig viden og i en kommunikerbar form. De deltagende forskere har følgende udsagn om arbejdet med opgaven:

Anja Brinch Riber: ”Det er en udfordring at foreslå nye kriterier, der giver bedre dyrevelfærd, og som samtidig kan indarbejdes i eksisterende mærker/niveauer. Samtidigt er det motiverende, at den forskning vi laver kommer i anvendelse på en ny måde”.

Margit Bak Jensen: ”Denne opgave har tydeliggjort, hvilken forskning der er relevant i markedsdrevet dyrevelfærd, hvor der er fokus på både transparens og kontrollerbarhed”.

Lene Juul Pedersen: ”I praksis vil effekten på velfærden af flere af kriterier, f.eks. ’grisene gives permanent adgang til halm’ afhænge af hvordan kontrollen vurderer kriteriet”.        

Jan Tind Sørensen: ”Dyrevelfærdsmærker har et potentiale for at fremme dyrevelfærd og innovation. Her er det vigtigt, at dyrevelfærdsmærker og -niveauer udvikles løbende i takt med ændringer i lovgivning og efterspørgsel, samt i takt med generering af ny viden og nye teknologiske muligheder”.

Processen har været hektisk med udvikling af det niveaudelte mærke for svinekød, slagtekyllinger, æg og mælk til markedsføring i oktober 2016 og kalve-oksekød til december 2016.  Mærket er under opbygning for en række yderligere produkter.

Læs også:

Mere om COOP’s dyrevelfærdsmærke.

Pressemeddelelse: Dyrevelfærdsmærke flytter salg af fødevarer

Flere oplysninger

Professor Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: jantind.sorensen@anis.au.dk